1.778
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Den anden Jægergård
mNo edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 50: | Linje 50: | ||
[[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i [[M.P. Bruun]]s tid. Fotografi af [[C.C. Petersen]], der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]] | [[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i [[M.P. Bruun]]s tid. Fotografi af [[C.C. Petersen]], der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]] | ||
1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til | 1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolationslokaler, såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat, og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården. | ||
Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med | |||
Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med amtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]s bolignød i 1833, hvor stiftsamtmandens kontor flyttede til Jægergården og byens autoritet dermed rykkede udenfor byen. | |||
Rosenørn måtte på grund af øjensygdom fratræde embedet og dermed fraflytte Jægergården i 1843, han blev herefter afløst af [[Jens Andreas Graah]]. Hvor Rosenørn havde været festlig og vellidt, var Graah langt mere stivbenet og arrogant. Han vandt derfor i sin tid hverken anerkendelse eller autoritet. | Rosenørn måtte på grund af øjensygdom fratræde embedet og dermed fraflytte Jægergården i 1843, han blev herefter afløst af [[Jens Andreas Graah]]. Hvor Rosenørn havde været festlig og vellidt, var Graah langt mere stivbenet og arrogant. Han vandt derfor i sin tid hverken anerkendelse eller autoritet. | ||
| Linje 57: | Linje 58: | ||
Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen. | Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen. | ||
Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han | Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland, der overtog gården, han fik dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | ||
Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring | Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring fostrede samtidig dens endeligt. [[Mette Marie Dalgas]] - barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | ||
===Jernbanens indtog...=== | ===Jernbanens indtog...=== | ||
