10.897
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15757496363607,10.20519498180731~[[Vestergade 11]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15757496363607,10.20519498180731 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | |||
'''Hartvig Philip Rée''' var, | '''Hartvig Philip Rée''' var en jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed. Født 1778 i Fredericia, død 1859 i København. Handelsuddannet i Hamborg-Altona. | ||
Han boede i Aarhus fra 1810 til 1850, hvor han flyttede til København. Frem til flytningen var han Aarhus' største skatteyder. | |||
Han | I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, Therese (Thamar) Rée, og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over åen. I haven havde han rejst en borgruin, hvor han ofte afholdt koncerter. | ||
I 1820´erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge i førstesalen den nybyggede sidebygning i sin gård i Vestergade (senere Mønsteds gård ). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong [[Frederik VI]] og bar | |||
Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen | De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd. | ||
I 1820´erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge i førstesalen den nybyggede sidebygning i sin gård i Vestergade (senere Mønsteds gård ). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong [[Frederik VI]] og bar mitzvah'er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | |||
Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen. Året efter solgte han den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15), til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt. | |||
Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]]. | Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]]. | ||
==Litteratur og kilder== | |||
* Dansk Jødisk Museum, https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab | |||
* Anetavle over Rée-familien, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937 | |||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
redigeringer