4.790
redigeringer
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier (vis kildekode)
Versionen fra 24. aug. 2021, 13:18
, 24. august 2021→Bygningshistorisk kategori
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 96: | Linje 96: | ||
|- | |- | ||
|[[Elektricitet i Aarhus|Forsyningsværker]] og sprøjtehuse|| Byens første bemandede sprøjtehus var [[Sprøjtehuset i Aagade|Sprøjtehuset]] i Aagade, der lå på det nuværende [[Åboulevarden]]. Sprøjtehuset blev oprettet i 1870’erne og var det største af byens sprøjtehuse, der ellers var forholdsvis små og ubemandede. I 1904 oprettede man [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], der for sin tid var yderst moderne. [[Østjyllands Brandvæsen]] hører stadig til på adressen. | |[[Elektricitet i Aarhus|Forsyningsværker]] og sprøjtehuse|| Byens første bemandede sprøjtehus var [[Sprøjtehuset i Aagade|Sprøjtehuset]] i Aagade, der lå på det nuværende [[Åboulevarden]]. Sprøjtehuset blev oprettet i 1870’erne og var det største af byens sprøjtehuse, der ellers var forholdsvis små og ubemandede. I 1904 oprettede man [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], der for sin tid var yderst moderne. [[Østjyllands Brandvæsen]] hører stadig til på adressen. | ||
Da aarhusianerne i 1880’erne for første gang kunne opleve elektrisk lys, blev det diskuteret, hvem der skulle levere det til byen. Flere firmaer tilbød sig, men byrådet var bange for, at et elværk ville udkonkurrere det kommunalt ejede gasværk – derfor ønskede kommunen selv at bygge og drive det nye elværk. Det blev imidlertid for dyrt, og man måtte droppe elværket og fortsætte med gas til stor skuffelse for mange. Efter nogle år kunne man dog ikke vente længere, og i 1899 blev det besluttet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys og kraftstation. Elværket blev placeret ved siden af gasværket på [[Sydhavnen]] og åbnede i 1901. I 1950 etablerede man [[I/S Midtkraft]], som var en sammenslutning mellem [[Aarhus Elværk]] og omegnens mindre elværker, og i 1957 gik Midtkraft sammen med de andre elselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde, der hed [[Elsam]]. I 1960’erne opførte man et nyt stort kraftværk ved Skødstrup, og i 1994 blev Aarhus Elværk nedlagt. Siden 1990’rene har et stigende antal vindmøller overtaget meget af den elproduktion, der findes i Aarhus. | Da aarhusianerne i 1880’erne for første gang kunne opleve elektrisk lys, blev det diskuteret, hvem der skulle levere det til byen. Flere firmaer tilbød sig, men byrådet var bange for, at et elværk ville udkonkurrere det kommunalt ejede gasværk – derfor ønskede kommunen selv at bygge og drive det nye elværk. Det blev imidlertid for dyrt, og man måtte droppe elværket og fortsætte med gas til stor skuffelse for mange. Efter nogle år kunne man dog ikke vente længere, og i 1899 blev det besluttet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys og kraftstation. Elværket blev placeret ved siden af gasværket på [[Sydhavnen]] og åbnede i 1901. I 1950 etablerede man [[Midtkraft|I/S Midtkraft]], som var en sammenslutning mellem [[Aarhus Elværk]] og omegnens mindre elværker, og i 1957 gik Midtkraft sammen med de andre elselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde, der hed [[Elsam]]. I 1960’erne opførte man et nyt stort kraftværk ved Skødstrup, og i 1994 blev Aarhus Elværk nedlagt. Siden 1990’rene har et stigende antal vindmøller overtaget meget af den elproduktion, der findes i Aarhus. | ||
|- | |- | ||
|Markedshaller og [[Kød- og konservesindustri i Århus|slagtehuse]]|| Slagtere havde siden middelalderen været synlige i gadebilledet i Aahus, men i 1861 ønskede man at flytte alle slagtere ud af midtbyen og derved undgå forurening og lugtgener i byen. Det resulterede i, at man i 1871 oprettede et stort svineslagteri syd for havnen. Slagterne i byen blev pålagt andre restriktioner end dem udenfor, hvilket skabte utilfredshed. Byslagterne ønskede bedre forhold, og man oprettede derfor et offentligt slagtehus ved [[Jægergårdsgade]] og [[Hads Herreds Vej]] i 1895. I dette slagtehus var alle slagtere underlagt samme kontrol, og mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle, der selv havde værktøjet, benytte slagtehusets lokaler. Kødet kunne desuden blive kontrolleret af en dyrlæge, hvilket gjorde, at kødkvaliteten steg og slagtehuset blev kvalitetsmærket. | |Markedshaller og [[Kød- og konservesindustri i Århus|slagtehuse]]|| Slagtere havde siden middelalderen været synlige i gadebilledet i Aahus, men i 1861 ønskede man at flytte alle slagtere ud af midtbyen og derved undgå forurening og lugtgener i byen. Det resulterede i, at man i 1871 oprettede et stort svineslagteri syd for havnen. Slagterne i byen blev pålagt andre restriktioner end dem udenfor, hvilket skabte utilfredshed. Byslagterne ønskede bedre forhold, og man oprettede derfor et offentligt slagtehus ved [[Jægergårdsgade]] og [[Hads Herreds Vej]] i 1895. I dette slagtehus var alle slagtere underlagt samme kontrol, og mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle, der selv havde værktøjet, benytte slagtehusets lokaler. Kødet kunne desuden blive kontrolleret af en dyrlæge, hvilket gjorde, at kødkvaliteten steg og slagtehuset blev kvalitetsmærket. | ||
