11.882
redigeringer
Kystvejen 5: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Kai Christian Tarp Wohlert" to "Kai Christian Tarp Wohlert (1895-1974)"
mNo edit summary |
m (Text replacement - "Kai Christian Tarp Wohlert" to "Kai Christian Tarp Wohlert (1895-1974)") |
||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 5 i 1904]] | [[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 5 i 1904]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Svømmehaller og badeanstalter]] | |||
{{WaVE|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
=== Sct. Olufs Badeanstalt === | === Sct. Olufs Badeanstalt === | ||
[[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbnede på Kystvejen 5 i 1871. Årene | [[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbnede på Kystvejen 5 i 1871. Årene forinden havde driftige personer været i drøftelse med kommunen om muligheden for at åbne endnu en badeanstalt. | ||
Kystvejen var blevet anlagt i 1871. Selskabet var et aktieselskab hvor grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], sagfører [[N. Knudsen]] og bankdirektør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|Koppel]] var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år. | |||
På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid. | På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid. | ||
I 1886 blev | I 1886 blev badeanstalten solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter var badeanstalten under en lang række forskelligere ejere frem til år 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen, og også herreafdelingen blev gjort større. [[Frants Nielsen]] overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, [[Arthur Asbech Nielsen]] overtog badeanstalten efter sin far. | ||
Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. | Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. | ||
| Linje 25: | Linje 28: | ||
=== Efter badeanstalten === | === Efter badeanstalten === | ||
[[Fil:B775100-CD0394-120230.jpg|300px|thumb|left|Brand i Kystvejen 5 i 1962]] | [[Fil:B775100-CD0394-120230.jpg|300px|thumb|left|Brand i Kystvejen 5 i 1962]] | ||
Sct. Olufs Badeanstalt lukkede i 1945. Herefter flyttede [[KAWO]]-fabrikken ved [[ | Sct. Olufs Badeanstalt lukkede i 1945. Herefter flyttede [[KAWO]]-fabrikken ved [[Kai Christian Tarp Wohlert (1895-1974)]] flyttede ind i huset i 1945. Producerede blandt andet busteholdere og andet tøj. | ||
I oktober 1962 raserede en brand fabrikken. Branden truede de nærliggende bygninger og gav skader i millionklassen. Genopbygningen efter branden var færdig i 1964. Efter genopbygningen flyttede Purup Kontormontering, firmaet [[Kampmann, Møller & Herskind]] og Søndergaards Auktioner ind i bygningen. Kawo havde bygninger i [[Mejlgade 28-30]], [[Montanagade]] og en nybygget fabrik i [[Hasselager]]. | I oktober 1962 raserede en brand fabrikken. Branden truede de nærliggende bygninger og gav skader i millionklassen. Genopbygningen efter branden var færdig i 1964. Efter genopbygningen flyttede Purup Kontormontering, firmaet [[Kampmann, Møller & Herskind]] og Søndergaards Auktioner ind i bygningen. Kawo havde bygninger i [[Mejlgade 28-30]], [[Montanagade]] og en nybygget fabrik i [[Hasselager]]. | ||
| Linje 46: | Linje 49: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
