Skovvejen 5: Forskelle mellem versioner

I marts 1894 anmodede murer S. Sørensen om tilladelse til at opføre et treetages forhus og et baghus på én etage på matrikel nr. 1121D, der i forvejen tilhørte ham. Byggeriet blev opført til beboelse, og lejlighederne var forholdsvis små og havde 2-3 værelser. Sørensen indrykkede en række annoncer i Aarhus Stiftstidende, hvor han reklamerede for de nye lejligheder. Her blev der lagt vægt på ejendommens placering lige overfor Østbanegården. Østbanegården blev opført i 1877 og var således forholdsvis nyopført. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.   

Allerede året efter opførelsen af ejendommen på Skovvejen 5, ønskede S. Sørensen at bortsælge bygningen. I en annonce i Jyllands-Posten den 29. april 1895 med overskriften “3000 Kr. Udbetaling”, gjorde Sørensen det klart, at han søgte en køber til den nyopførte ejendom tæt ved Østbanegården. Bygningen var takseret til 25.000 kr. og havde en lejeindtægt på 1600 kr. Sørensen ønskede at sælge straks, men var også interesseret i at bytte med en landejendom, der skulle have en værdi på omkring 15.000 kr.   

Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til Aarhus Amtstidende, hvor han gjorde opmærksom på åbningen: “Dersom De vil spare Penge, bør De gjøre Deres Indkøb i den nye herreekviperings- og skotøjsforretning, Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden, Hele Klædninger fra 15-40 Kr., Vinterfrakker fra 15-40 Kr. Fine hatte 2 2,5, 3 Kr. Et Parti Dame-og Børnefodtøj fra 2,4 og til højere priser. Kun gode varer føres. Husk nu Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden”.   

Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: “(…)billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”. Den nye ejer af ejendommen var købmand Graabæk, der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne.  

Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks-og småerhverv godt af.