Anonym

Skovvejen 19: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Skovvejen 19 (vis kildekode)

Versionen fra 19. jul. 2021, 08:35

Ingen ændring i størrelsen ,  19. juli 2021
→‎Bygningerne og Aarhushistorien
No edit summary
Linje 75: Linje 75:


Villaen på Skovvejen 19D lå mod Risskov og landlige omgivelser på den anden side af den gamle bygrænse. Da villaen blev opført, lå den for sig selv og var omgivet af natur og plads. Senere skete en udbygning af byen, og villaen blev placeret op af tæt bebyggelse. Dette er et mønster, der ses flere steder i byen. Byens gamle villakvarterer består af blandede bygningstyper med både villaer, byhuse og etageejendomme, hvilket vidner om byens historiske udvikling og udbygning.
Villaen på Skovvejen 19D lå mod Risskov og landlige omgivelser på den anden side af den gamle bygrænse. Da villaen blev opført, lå den for sig selv og var omgivet af natur og plads. Senere skete en udbygning af byen, og villaen blev placeret op af tæt bebyggelse. Dette er et mønster, der ses flere steder i byen. Byens gamle villakvarterer består af blandede bygningstyper med både villaer, byhuse og etageejendomme, hvilket vidner om byens historiske udvikling og udbygning.
=====Trange kår og havnemiljøet=====
Som tidligere nævnt hørte mange af beboerne og erhvervene i ejendommene på Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D og 19E til forskellige håndværksfag. Lejlighederne i ejendommene var forholdsvis små og ejendommenes beboere levede tæt op ad hinanden. Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne, hvilket betød, at der flere steder skete en fortætning af byen. Det var hovedsageligt arbejderne og den laverestående del af befolkningen, der i denne periode levede under trange forhold. Da de nye ejendomme på Skovvejen 19 blev opført i 1911, tilbød de endog mere plads og bedre boligforhold end dem, der fandtes inde i den gamle bykerne.
Ejendommene ved Skovvejen 19 havde desuden en fordelagtig placering i forhold til det [[Aarhus Havn|voksende havnemiljø]], der lå lige ude foran ejendommene. Flere beboere var tilknyttet fiskeri og søfart, og meget handel foregik omkring havnen. Håndværkserhvervene, som fandtes på adresserne, havde derfor gode vilkår i forhold til handelsmuligheder ved det pulserende havnemiljø.


=====Skadedyrsproblemerne=====
=====Skadedyrsproblemerne=====
Linje 84: Linje 89:


Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra ’Dyrenes Beskyttelse’, da man mente, at ”råheden” burde kunne straffes efter ”Bølleloven”.
Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra ’Dyrenes Beskyttelse’, da man mente, at ”råheden” burde kunne straffes efter ”Bølleloven”.
=====Trange kår og havnemiljøet=====
Som tidligere nævnt hørte mange af beboerne og erhvervene i ejendommene på Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D og 19E til forskellige håndværksfag. Lejlighederne i ejendommene var forholdsvis små og ejendommenes beboere levede tæt op ad hinanden. Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne, hvilket betød, at der flere steder skete en fortætning af byen. Det var hovedsageligt arbejderne og den laverestående del af befolkningen, der i denne periode levede under trange forhold. Da de nye ejendomme på Skovvejen 19 blev opført i 1911, tilbød de endog mere plads og bedre boligforhold end dem, der fandtes inde i den gamle bykerne.
Ejendommene ved Skovvejen 19 havde desuden en fordelagtig placering i forhold til det [[Aarhus Havn|voksende havnemiljø]], der lå lige ude foran ejendommene. Flere beboere var tilknyttet fiskeri og søfart, og meget handel foregik omkring havnen. Håndværkserhvervene, som fandtes på adresserne, havde derfor gode vilkår i forhold til handelsmuligheder ved det pulserende havnemiljø.


=====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus=====
=====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus=====
Laura B.
4.790

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/59218"