9.515
redigeringer
Godsbanegården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Godsbanen 30.03.2012 og 19.04.2013.jpg| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15412063076612, 10.194877290509709~[[Godsbanegården]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15412063076612, 10.194877290509709 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Godsbanen 30.03.2012 og 19.04.2013.jpg|350px|thumb|right|Godsbanen har siden 2012 fungeret som byens center for kunst- og kulturproduktion.]] | |||
Aarhus Godsbanegård i [[Skovgårdsgade]] var en væsentlig forudsætning for Aarhus udvikling som et af landets vigtigste trafikale knudepunkter. Der skulle gå mere end 25 år fra de første tanker til det smukke og imponerende bygningskompleks endeligt blev indviet i 1923. | '''Aarhus Godsbanegård''' i [[Skovgårdsgade]] var en væsentlig forudsætning for Aarhus udvikling som et af landets vigtigste trafikale knudepunkter. Der skulle gå mere end 25 år fra de første tanker til det smukke og imponerende bygningskompleks endeligt blev indviet i 1923. | ||
Aarhus var mod slutningen af 1800-tallet i en rivende udvikling. Godsmængden var stærkt stigende og pladsforholdene på godsterrænet, der på den tid lå godt klemt inde mellem [[Aarhus Havn|havnen]] og [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], i dag [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstation]], blev efterhånden alt for trange. | Aarhus var mod slutningen af 1800-tallet i en rivende udvikling. Godsmængden var stærkt stigende og pladsforholdene på godsterrænet, der på den tid lå godt klemt inde mellem [[Aarhus Havn|havnen]] og [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], i dag [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstation]], blev efterhånden alt for trange. | ||
| Linje 14: | Linje 22: | ||
[[Fil:Godsbanegården 1961, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Godsvogne ved Godsbanegården i 1961.]] | [[Fil:Godsbanegården 1961, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Godsvogne ved Godsbanegården i 1961.]] | ||
Byrådet fik i stedet den kongelige bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniøren i København [[Charles Ambt]] til at arbejde videre med byplanprojektet. De præsenterede deres reviderede og ganske berømmelige forslag i 1898, og de fastholdt Jørgensens placering for godsbanegården i Mølleengen. | Byrådet fik i stedet den kongelige bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og stadsingeniøren i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] til at arbejde videre med byplanprojektet. De præsenterede deres reviderede og ganske berømmelige forslag i 1898, og de fastholdt Jørgensens placering for godsbanegården i Mølleengen. | ||
Herefter indledtes de første forhandlinger mellem byrådet, statsbanerne og ministeriet, men finansiering viste sig hurtigt at være en nærmest uoverstigelig hurdle. | Herefter indledtes de første forhandlinger mellem byrådet, statsbanerne og ministeriet, men finansiering viste sig hurtigt at være en nærmest uoverstigelig hurdle. | ||
Forhandlingerne blev indledt umiddelbar efter placeringen lå fast. To forhold var væsentlige. Dels var selve anlægsprojektet omfattende. Hele det sumpede område skulle piloteres og der skulle påfyldes store mængder af jord. Hertil skulle noget af jorden eksproptieres. Det ville altsammen blive dyrt. Og netop den fordelingen af udgifterne mellem kommunen og staten var den væsentligste forhindring i forhandlingerne. | Forhandlingerne blev indledt umiddelbar efter placeringen lå fast. To forhold var væsentlige. Dels var selve anlægsprojektet omfattende. Hele det sumpede område skulle piloteres og der skulle påfyldes store mængder af jord. Hertil skulle noget af jorden eksproptieres. Det ville altsammen blive dyrt. Og netop den fordelingen af udgifterne mellem kommunen og staten var den væsentligste forhindring i forhandlingerne. | ||
| Linje 46: | Linje 54: | ||
Aarhus Kommune tiltrækker i disse år større erhvervsvirksomheder og studerende, foruden at byen oplever en befolkningstilvækst på omkring 4.000-5.000 årligt. Kommunen har derfor igangsat et byggeboom, for at sikre de optimale rammer for erhvervsliv og investorer. Aarhus K er blandt de store byudviklingsprojekter, sammen med Aarhus Amtssygehus, Aarhus Ø, Sydhavnskvarteret og Lisbjerg. | Aarhus Kommune tiltrækker i disse år større erhvervsvirksomheder og studerende, foruden at byen oplever en befolkningstilvækst på omkring 4.000-5.000 årligt. Kommunen har derfor igangsat et byggeboom, for at sikre de optimale rammer for erhvervsliv og investorer. Aarhus K er blandt de store byudviklingsprojekter, sammen med Aarhus Amtssygehus, Aarhus Ø, Sydhavnskvarteret og Lisbjerg. | ||
== | == Godsbanegården på Aarhusarkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122494}} | |||
==Litteratur og kilder== | |||
* Toftgaard Jensen, Jens og Norskov, Jeppe; Købstadens metamorfose - byudvikling og byplanlægning i Aarhus 1800-1920 (2005, Aarhus Universitetsforlag) | * Toftgaard Jensen, Jens og Norskov, Jeppe; Købstadens metamorfose - byudvikling og byplanlægning i Aarhus 1800-1920 (2005, Aarhus Universitetsforlag) | ||
* Buhl Thomsen, Kristian og Klok Due, Jeppe; Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, 2009. Rapporten kan frit downloades på nettet. | * Buhl Thomsen, Kristian og Klok Due, Jeppe; Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, 2009. Rapporten kan frit downloades på nettet. | ||
| Linje 57: | Linje 68: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] | [[Kategori: Det 21. århundrede]] | ||
