9.515
redigeringer
Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
m (Phillip Stadsarkivet flyttede siden Hack Kampmann til Hack Kampmann (1856-1920)) |
mNo edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
'''Hack Kampmann''' | '''Hack Kampmann''' (født 6.september 1856 i Ebeltoft, død 27.juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908. | ||
== Baggrundshistorie == | |||
Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. | Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. | ||
| Linje 13: | Linje 14: | ||
I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920). | I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920). | ||
I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker. | I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus bl.a. i [[Strandvejen 12|Lille Rosenborg]] og [[Strandvejen 104|Villa Kampen]]. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker. | ||
Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.” | Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.” | ||
| Linje 29: | Linje 30: | ||
*[[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet) | *[[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet) | ||
*[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Karl Hansen-Reistrup]], fredet) | *[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Karl Hansen-Reistrup]], fredet) | ||
*Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]]1898, sammen med stadsingeniør [[Charles Ambt]] | *Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]] 1898, sammen med stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. | ||
*[[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]], Bispetoften, [[Vester Alle 12]]. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet. | *[[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]], Bispetoften, [[Vester Alle 12]]. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet. | ||
*[[Marselisborg Slot]] (1899-1902) | *[[Marselisborg Slot]] (1899-1902) | ||
| Linje 103: | Linje 104: | ||
== Se også == | == Se også == | ||
* [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan]] | * [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan]] | ||
== | |||
== Galleri == | |||
{| | |||
|- | |||
| [[Fil:Johannes kirke.jpg|300px|thumb|Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5]]|| [[Fil:Post- og tele.jpg|300px|thumb| Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)]]|| [[Fil: Aarhus katedralskole (ukendt) 1906.jpg|300px|thumb| Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906]]|| | |||
|- | |||
|[[Fil:Marselisborg slot.jpg|300px|thumb|Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902]] | |||
||[[Fil:Statsbiblioteket.jpg|300px|thumb|Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu Erhvervsarkiv. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902]]||[[Fil: Aarhus_Teater_(Ukendt)_1904.jpg|300px|thumb|Aarhus Teater, opført 1900. Postkort, 1904]] | |||
|- | |||
| | |||
|} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
*Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908 | *Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908 | ||
| Linje 125: | Linje 139: | ||
*Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008 | *Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008 | ||
* [http://www.rosekamp.dk/Weilweb/K.htm#Kampmann__Hack Kampmann i Weilbachs Kunstnerleksikon] | |||
[http://www.rosekamp.dk/Weilweb/K.htm#Kampmann__Hack Kampmann i Weilbachs Kunstnerleksikon] | |||
* [http://runeberg.org/dbl/9/0099.html Kampmann i Dansk Biografisk Leksikon via Runeberg.org] | |||
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia] | |||
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||