10.897
redigeringer
Beder: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.05982849463781,10.212076582707647~[[Beder]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=12 | |||
|center=56.05982849463781,10.212076582707647 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Beder Landevej.jpg|thumb|350px|Beder Landevej. Ukendt fotograf, ca. 1900, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | |||
'''Beder''' er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. | |||
=== | === Historie === | ||
Oprindeligt blev Beder benævnt ''Bithræth'', en sammentrækning af ordene ''Bith'' og ''ræth'', som betyder henholdsvis ''græsgang'' og ''kvægfold''. Beder betyder derfor ''kvægfolden på græsgangen''. I 1297 nævnes byen som ''Bithreth'', men fra 1403 havde den sit nuværende navn. Byen er anlagt engang før midten af 1100-tallet, da Beder Kirke stammer fra den tid. Der har dog været menneskelig aktivitet i området siden bronzealderen. | |||
[[Fil:DSC 7277--Beder.jpg| | === Stationen i Beder === | ||
Beder Station åbnede i 1884 med [[Hads-Ning Herreders Jernbaner|Hads-Ning Herreders Jernbanestrækning]] (Odderbanen) mellem [[Aarhus]] og [[Odder]]. Den lukkede i august 2016 for at blive ombygget til [[Aarhus Letbane]] som del af letbanens strækning Odder-Grenå. Efter forsinkelser i forhold til planen om at åbne i december 2017 åbnede Letbanens etape mellem Odder og Aarhus den 25. august 2018. | |||
[[Fil:DSC 7277--Beder.jpg|350px|thumb|right|Beder, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
=== Norsminde Havn === | === Norsminde Havn === | ||
[[Norsminde Havn]] nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved gav biskoppen i Aarhus ret til at opkræve told af skibene, der ankom til havnen. Frem til 1814 var trafikken til og fra Norsminde Havn større end [[Aarhus Havn]], hvilket blandt andet skyldtes den store korneksport, man havde til Norge fra Norsminde Havn. [[Hads Herred]] producerede store mængder korn, og det var derfor oplagt at benytte Norsminde Havn fremfor Aarhus Havn. Havnen var tættere på, og vejen til Aarhus gennem det nuværende [[Højbjerg]] var en farefuld færd. Højberg blev dengang kaldt [[Skidenpyt]], hvor man skulle igennem et svært tilgængeligt skovområde, hvor der også var en vis fare for overfald og røverier. Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] fra Aarhus benyttede også Norsminde Havn så sent som i 1858, hvor han annoncerede, at Norsminde Pakhus var til salg. | |||
[[Norsminde Havn]] nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved | |||
=== Beder Kirke og præstegård=== | === Beder Kirke og præstegård=== | ||
Den oprindelige [[Beder Kirke]] er opført omkring 1150 og blev i løbet af 1300-tallet udvidet og restaureret. Kirken blev udvidet mod vest og fik opført et tårn samt et våbenhus. Udvendigt blev kirken kalket gul. I 1794 blev det gamle tårn fjernet og et nyt opført af kirkens ejer, [[Friedrich Baron Gyldenkrone]], hvis initialer kan ses på vestgavlen. | |||
Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900 Fadet i døbefonten er fra midten af 1500-tallet og bærer det habsburgske våben. | |||
Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900 | |||
Den nuværende præstegård er opført i 1946, efter at den gamle præstegård | Den nuværende præstegård er opført i 1946, efter at den gamle præstegård fra 1793 nedbrændte. En bjælke, som har siddet over den gamle præstegårds indkørsel, sidder i dag over vinduet i konfirmandstuen. I den er indridset årstallet for opførelsen samt initialerne på præsten, Michael Hasle, der opførte den gamle præstegård, og hans kone. Der har sandsynligvis ligget præstegårde på samme sted siden kirkens opførelse tilbage i 1100-tallet, da man har fundet, hvad der ligner belægninger fra tidligere gårdspladser på stedet. | ||
=== Jordbrugets UddannelsesCenter Århus === | |||
Gartnerskolen i Beder blev oprettet i 1889 under navnet [[Beder Havebrugsskole]]. I 1900 fik skolen statsanerkendelse. Med [[Niels Klougart|Niels Klougarts]] overtagelse af skolen i 1913 begyndte | Gartnerskolen i Beder blev oprettet i 1889 under navnet [[Beder Havebrugsskole]]. I 1900 fik skolen statsanerkendelse. Med [[Niels Klougart|Niels Klougarts]] overtagelse af skolen i 1913 begyndte den i højere grad at satse på at uddanne unge til gartnere og skiftede navn til Beder Gartner og Havebrugsskole. Den 1. januar 2008 fusionerede skolen med [[Vejlby Landbrugsskole]] og blev til [[Jordbrugets Uddannelsescenter Århus]]. | ||
I skolens have | I skolens have har De samvirkende jydske Husmandsforeninger rejst et mindesmærke for forstander og konsulent [[P. Henriksen]], som var forstander fra 1897 og 20 år frem. | ||
=== Beder Skole === | |||
Den oprindelige [[Beder Skole]] var beliggende [[Fuldenvej]] i [[Beder Sogn]]. | Den oprindelige [[Beder Skole]] var beliggende [[Fuldenvej]] i [[Beder Sogn]]. | ||
Den nuværende Beder Skole er beliggende midt i Beder by og modtager i overvejende grad elever fra Beder by. | Den nuværende Beder Skole er beliggende midt i Beder by og modtager i overvejende grad elever fra Beder by. | ||
=== Befolkningsudvikling i Beder Sogn=== | === Befolkningsudvikling i Beder Sogn=== | ||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
|- | |- | ||
| Linje 52: | Linje 59: | ||
|} | |} | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | === Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 === | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ||
Klassificering: [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | Klassificering: [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | ||
==== Geografi og bevoksning | ==== Geografi og bevoksning ==== | ||
Beder ligger i store træk på et fladt terræn. Men byen gennemløbes af en lille bæk med tilhørende dal, en dal der miljømæssigt er fint udnyttet til parkanlæg. Desuden er denne dal med til at bryde lidt af byens kontinuitet og opdele byen i en række mindre bydele. Således at byen trods en nogenlunde kontinuert bebyggelse opdeles i en bydel omkring landevejen vest for dalen og en bydel øst for dalen. | Beder ligger i store træk på et fladt terræn. Men byen gennemløbes af en lille bæk med tilhørende dal, en dal der miljømæssigt er fint udnyttet til parkanlæg. Desuden er denne dal med til at bryde lidt af byens kontinuitet og opdele byen i en række mindre bydele. Således at byen trods en nogenlunde kontinuert bebyggelse opdeles i en bydel omkring landevejen vest for dalen og en bydel øst for dalen. | ||
Mens de nye kvarterer er præget af en miljøvenlig beplantning, er det lidt ældre kvarter mod SV ret fattigt på beplantning, bortset fra træerne langs [[Beder Landevej]] og omkring et lille gadekær. Af åbne områder er især parkanlægget i ådalen fremtrædende, og derudover findes der enkelte mindre grønne områder, alle af mindre eller ingen betydning for miljøet. | Mens de nye kvarterer er præget af en miljøvenlig beplantning, er det lidt ældre kvarter mod SV ret fattigt på beplantning, bortset fra træerne langs [[Beder Landevej]] og omkring et lille gadekær. Af åbne områder er især parkanlægget i ådalen fremtrædende, og derudover findes der enkelte mindre grønne områder, alle af mindre eller ingen betydning for miljøet. | ||
==== Bygninger og erhverv | ==== Bygninger og erhverv ==== | ||
Komplekserne består af 11 gårde, 546 beboelseshuse med udhuse, 11 etageboliger og 10 bygninger anvendt som boliger/forretninger. | Komplekserne består af 11 gårde, 546 beboelseshuse med udhuse, 11 etageboliger og 10 bygninger anvendt som boliger/forretninger. | ||
Det er en udpræget boligby med kun de nødvendigste forretninger, hvoraf de fleste er placeret i et stort indkøbscenter, suppleret af nogle enkelte små forretninger langs Beder Landevej. Et par store gartnerier og de nævnte gårde indgår også i bybilledet. | Det er en udpræget boligby med kun de nødvendigste forretninger, hvoraf de fleste er placeret i et stort indkøbscenter, suppleret af nogle enkelte små forretninger langs Beder Landevej. Et par store gartnerier og de nævnte gårde indgår også i bybilledet. | ||
| Linje 69: | Linje 75: | ||
Den ældre bydel er let at udskille, da den er placeret i et hjørne af den nuværende by og ikke centralt i den. Bebyggelsen brydes i høj grad af den stærkt befærdede landevej. Kirken ligger perifert i byen og er derfor kun i ringe grad med til at præge miljøet. | Den ældre bydel er let at udskille, da den er placeret i et hjørne af den nuværende by og ikke centralt i den. Bebyggelsen brydes i høj grad af den stærkt befærdede landevej. Kirken ligger perifert i byen og er derfor kun i ringe grad med til at præge miljøet. | ||
==== Vejnet | ==== Vejnet ==== | ||
[[Fil:Den gamle - nye kro.png|200px|right|thumb|Den gamle kro tæt ved Stationsvej, der i dag fungerer som privatboliger. | |||
Foto: Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | |||
[[Fil:Den gamle smed.png|thumb|200px|right|Den gamle smedje, der i dag fungerer som autohandel. Foto: Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | |||
[[Fil:Det gamle mejeri.png|thumb|200px|right|Det gamle mejeri, der i dag fungerer som klinik for | |||
tandlæge og fysoterapi. Foto: Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | |||
Midt igennem den vestlige del af byen går den meget stærkt trafikerede [[Beder Landevej]], hvoromkring bebyggelsen knytter sig ret tæt i den sydlige del af byen, hvorfor den trafikale situation her virker endnu mere miljøskæmmende. Til gengæld er jernbanen så perifert placeret, at den absolut ingen betydning har for miljøet. | Midt igennem den vestlige del af byen går den meget stærkt trafikerede [[Beder Landevej]], hvoromkring bebyggelsen knytter sig ret tæt i den sydlige del af byen, hvorfor den trafikale situation her virker endnu mere miljøskæmmende. Til gengæld er jernbanen så perifert placeret, at den absolut ingen betydning har for miljøet. | ||
| Linje 91: | Linje 105: | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
=== Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus 2019 === | |||
==== Bevaring – omfang og karakter ==== | |||
== Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus 2019 == | Der har generelt været en delvis bevaring af ældre bygninger og ejendomme, men nærmest ingen bevaring af gamle erhvervsfunktioner. Gamle erhvervsbygninger såsom mejeriet og smedjen har således ikke længere har samme funktion som oprindeligt. | ||
=== Bevaring – omfang og karakter === | |||
Der har generelt været en delvis bevaring af ældre bygninger og ejendomme, men nærmest ingen bevaring af gamle erhvervsfunktioner. | |||
Grundlaget for dette er ikke overraskende, idet den gamle bykerne og de tilknyttede erhverv alle var stærkt afhængige af landbruget, og som tiden gik, blev landbruget også afviklet, hvorfor den oprindelige bykerne blev mere overflødig for byen og fremtidig byudvikling. Mange af de landbrugsafhængige erhvervsbygninger i Beder er dog bevaret; her er de oplagte eksempler smedjen og det gamle andelsmejeri, der i dag huser andre erhverv såsom autohandel og fysioterapi. Dette er også et generelt billede for mange af de andre små erhvervsbygninger og forretninger, der i dag huser anden form for erhverv eller privat bolig. | Grundlaget for dette er ikke overraskende, idet den gamle bykerne og de tilknyttede erhverv alle var stærkt afhængige af landbruget, og som tiden gik, blev landbruget også afviklet, hvorfor den oprindelige bykerne blev mere overflødig for byen og fremtidig byudvikling. Mange af de landbrugsafhængige erhvervsbygninger i Beder er dog bevaret; her er de oplagte eksempler smedjen og det gamle andelsmejeri, der i dag huser andre erhverv såsom autohandel og fysioterapi. Dette er også et generelt billede for mange af de andre små erhvervsbygninger og forretninger, der i dag huser anden form for erhverv eller privat bolig. | ||
=== Kulturmiljø | ==== Kulturmiljø ==== | ||
Den gamle kro ved [[Stationsvej]], der i dag fungerer som privatboliger, har i meget lang tid haft stor betydning for Beder, hvilket også fremgår af den småmajestætiske, iøjnefaldende arkitektur, der skiller sig ud fra resten af byens bebyggelser. Kroen har lidt under de samme tendenser, som har haft | Den gamle kro ved [[Stationsvej]], der i dag fungerer som privatboliger, har i meget lang tid haft stor betydning for Beder, hvilket også fremgår af den småmajestætiske, iøjnefaldende arkitektur, der skiller sig ud fra resten af byens bebyggelser. Kroen har lidt under de samme tendenser, som har haft indvirkning på bymiljøet. Den er bevaret i sin fysiske form, men Beder har i dag ikke kapacitet til at opretholde en kro. Derfor har det kulturmiljø, der fandtes, ikke kunnet overleve, og kroen kan derfor umuligt løfte samme opgave og have samme betydning som tidligere, nemlig som byens midtpunkt. | ||
=== Moderne funktioner og potentialer === | ==== Moderne funktioner og potentialer ==== | ||
Potentialet for Beders kulturmiljø, der i høj grad består af landbrugserhverv og små forretninger, har været at videreføre et småt, men vigtigt erhvervsliv i en relativt lille by. Mange af de nuværende erhvervsforetagender har til huse i ældre erhvervsbygninger, blandt andet langs Beder Landevej, men har i dag ikke nødvendigvis samme funktion som tidligere, nemlig at forsyne og forsørge et opland. | Potentialet for Beders kulturmiljø, der i høj grad består af landbrugserhverv og små forretninger, har været at videreføre et småt, men vigtigt erhvervsliv i en relativt lille by. Mange af de nuværende erhvervsforetagender har til huse i ældre erhvervsbygninger, blandt andet langs Beder Landevej, men har i dag ikke nødvendigvis samme funktion som tidligere, nemlig at forsyne og forsørge et opland. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* [http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv] | * [http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv] | ||
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2287-2304.pdf Danmarks Kirker] | * [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2287-2304.pdf Danmarks Kirker] | ||
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | * J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | ||
* Tage Thøgersen: Fra middelalderens Bithræth til nutidens Beder, i ''Liv og Levned i Beder og Malling Sogne'', Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 1992. | * Tage Thøgersen: Fra middelalderens Bithræth til nutidens Beder, i ''Liv og Levned i Beder og Malling Sogne'', Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 1992. | ||
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | * Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | * Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | |||
