Anonym

Mårslet: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
97 bytes fjernet ,  21. juni 2021
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Mårslet''' er en forstad til Aarhus, som ligger syd for byen, hører under [[Mårslet Sogn]].
<div class="tright">{{#display_map:
56.0683289222812,10.160498681441721~[[Mårslet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.0683289222812,10.160498681441721
|align=right
}}</div>


== Historie ==
[[Fil:DSC 7289--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Letbanen begyndte at køre strækningen Aarhus-odder i august 2018 og fik station i Mårslet ved samme lejlighed. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
1360 Mordslet, 1433 Morslet


Mårslet var tidligere en landsby, hvilket blandt andet kan ses af [[Mårslet Kirke]] som stammer fra 1200-tallet. Byen udviklede sig da den blev en stationsby på [[Odderbanen]] som blev oprettet i 1884. I 1960’erne begyndte Mårslet at udviklede sig med en række villakvarterer.  I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus.
'''Mårslet''' er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. Mårslet hører under [[Mårslet Sogn]].


[[Fil:DSC 7289--Maarslet.jpg|300px|thumb|right|Letbanen begyndte at køre strækningen Aarhus-odder i august 2018 og fik station i Mårslet ved samme lejlighed. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
=== Historie ===
1360 Mordslet, 1433 Morslet.


Mårslet var tidligere en landsby, hvilket blandt andet kan ses af [[Mårslet Kirke]] som stammer fra 1200-tallet. Byen udviklede sig, da den blev en stationsby på [[Odderbanen]], som blev oprettet i 1884. I 1960’erne begyndte Mårslet at vokse med en række villakvarterer.  I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus.


[[Mårslet Kommune]] udgjordes af Mårslet Sogn indtil kommunesammenlægningen med [[Aarhus Kommune]] i 1970.  
[[Mårslet Kommune]] var en selvstændig kommune, der udgjordes af Mårslet Sogn, indtil den blev lagt sammen med [[Aarhus Kommune]] ved [[kommunalreformen i 1970]].  


=== Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn===
=== Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn===
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
|-
|-
Linje 33: Linje 40:


=== Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 ===
=== Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 ===
[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.


Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.
* Christen Lauritsen.
1. Christen Lauritsen.
Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.
Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.


[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|300px|thumb|right|Kirken i Mårslet, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
* Mikkel Nielsen.
 
Magister og afsat i perioden den 8/8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.
 
2. Mikkel Nielsen.
Magister og afsat i perioden den 8(8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.
3. Laurits Mikkelsen.
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede hér indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.


== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
*Laurits Mikkelsen.
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.


=== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ===
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].


==== Klassificering: ====
==== Klassificering ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].


==== Geografi og bevoksning: ====
==== Geografi og bevoksning ====
Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel.
Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel.


Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen.  
Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen.  


==== Bygninger og erhverv: ====
==== Bygninger og erhverv ====
Mårslets bebyggelse er nærmest koncentreret, men en række åbne områder medvirker til, at byen nærmest virker opsplittet. Især ådalen midt i byen, og i mindre grad jernbaneterrænet, er sådanne opsplittede områder.
Mårslets bebyggelse er forholdsvis koncentreret, men en række åbne områder medvirker til, at byen nærmest virker opsplittet. Især ådalen midt i byen og i mindre grad jernbaneterrænet er sådanne opsplittede områder.
Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs [[Tandervej]] og [[Hørretvej]]. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel, nogenlunde sammenhængende og homogen.
 
Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger og resten af bygningerne anvendt til andet.
Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs [[Tandervej]] og [[Hørretvej]]. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel og er nogenlunde sammenhængende og homogen.


==== Vejnet: ====
Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger, og resten af bygningerne har anden anvendelse.
Der er ingen gennemgående veje af betydning, der går gennem Mårslet, og trafikken består hovedsageligt af lokaltrafik og trafik til og fra byen. Gadenettet er igennem den gamle bydel slynget med små hyggelige bugtninger. I den nye bebyggelse er gadenettet præget af blindgader. Med enkelt undtagelser er vejene asfalterede og kantede med fortove.
 
==== Vejnet ====
Der er ingen større veje af betydning, der går gennem Mårslet, og trafikken består hovedsageligt af lokaltrafik og trafik til og fra byen. Gadenettet er igennem den gamle bydel slynget med små hyggelige bugtninger. I den nye bebyggelse er gadenettet præget af blindgader. Med enkelt undtagelser er vejene asfalterede og kantede med fortove.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 76: Linje 83:
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 6
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 6
|-
|-
| Særkende for landsbyen || Trods Mårslets størrelse, og de mange nye parcelhuse, lader der sig let udskille en miljøvenlig gammel kerne midt i byen. Her er miljøet stærkt fremmet af den sammenhængende bebyggelse, den snoede gade, den hyggelige ådal og især kirken og kirkegårdens centrale beliggenhed midt i den ældre bekerne, men højt hævet over ådalen og bebyggelsen.
| Særkende for landsbyen || Trods Mårslets størrelse og de mange nye parcelhuse lader der sig let udskille en miljøvenlig, gammel kerne midt i byen. Her er miljøet stærkt fremmet af den sammenhængende bebyggelse, den snoede gade, den hyggelige ådal og især kirken og kirkegårdens centrale beliggenhed midt i den ældre bykerne, men højt hævet over ådalen og bebyggelsen.
|}
|}


Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
=== Se også ===
 
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 
=== Henvisninger ===
* [[Mårslet Kommune]]
* [[Mårslet Kommune]]
* [[Mårslet Skole]]
* [[Mårslet Skole]]
* [[Moesgård]]
* [[Moesgård]]
* [[Vilhelmsborg]]
* [[Vilhelmsborg]]
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/M%C3%A5rslet_Kommune Artikel om Mårslet på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A5rslet Wikipedia-artikel om Mårslet]


== Litteratur og kilder ==  
== Litteratur og kilder ==  
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2253-2282.pdf Danmarks Kirker]
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2253-2282.pdf Danmarks Kirker]
 
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
 
* http://maarsletegnsarkiv.dk/
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/M%C3%A5rslet_Kommune Artikel om Mårslet på Den Store Danske]
 
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
 
http://maarsletegnsarkiv.dk/


[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Sogne]]
10.897

redigeringer