Anonym

Brabrandstien: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
288 bytes tilføjet ,  10. juni 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Brabrand sti 1964.jpg|400px|thumb|right|Idrætsklubben SISU arrangerer gåtur på Brabrandstien 28. maj 1964. Foto: Børge Venge, Den Gamle By]]
[[Fil:Brabrand sti 1964.jpg|350px|thumb|right|Idrætsklubben SISU arrangerer gåtur på Brabrandstien 28. maj 1964. Foto: Børge Venge, Den Gamle By]]
'''Cykel- og gangsti''' langs [[Aarhus Å]] og omkring [[Brabrand Sø]].
 
[[Fil:000320004.jpg|350px|thumb|right|Anlæggelse af Brabrandstien. Stadsingeniørens Kontors fotosamling, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]
 
'''Brabrandstien''' er en cykel- og gangsti langs [[Aarhus Å]] og omkring [[Brabrand Sø]].


Stien blev anlagt i 1950’erne som et beskæftigelsesprojekt. Det var borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] tanke, at stien skulle fungere som et rekreativt åndehul for byen.  
Stien blev anlagt i 1950’erne som et beskæftigelsesprojekt. Det var borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] tanke, at stien skulle fungere som et rekreativt åndehul for byen.  
Linje 14: Linje 17:
=== En af byens åndehuller ===
=== En af byens åndehuller ===
I 1943 bad arbejdsministeriet kommunerne om at forberede nogle beskæftigelsesarbejder, der kunne iværksættes på kort tid. Man frygtede nemlig, at arbejdsløsheden ville stige med den økonomiske afmatning, der kunne forventes efter krigens afslutning. På et byrådsmøde den 2. februar 1944 blev det besluttet at medtage anlægget af en sti omkring Brabrand sø på denne beredskabsplan. På mødet talte Unmack Larsen varmt for ”den grønne sti” omkring Brabrand sø som ”et storslået projekt, der ville danne led i byens åndehuller”, hvorfor området også burde fredes.  
I 1943 bad arbejdsministeriet kommunerne om at forberede nogle beskæftigelsesarbejder, der kunne iværksættes på kort tid. Man frygtede nemlig, at arbejdsløsheden ville stige med den økonomiske afmatning, der kunne forventes efter krigens afslutning. På et byrådsmøde den 2. februar 1944 blev det besluttet at medtage anlægget af en sti omkring Brabrand sø på denne beredskabsplan. På mødet talte Unmack Larsen varmt for ”den grønne sti” omkring Brabrand sø som ”et storslået projekt, der ville danne led i byens åndehuller”, hvorfor området også burde fredes.  
Kort før krigens slutning fik man omegnskommunerne [[Aaby Kommune|Aaby]], [[Viby Kommune|Viby]], [[Brabrand - Sønder Aarslev Kommune|Brabrand-Aarslev]] og [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt]] med i projektet, så allerede den 21. juni 1945 kunne der nedsættes et fælleskommunalt stiudvalg med borgmester Unmack Larsen som formand. Samme år søgte man arbejdsministeriet om støtte til anlæg af et stiforløb identisk med det nuværende undtagen stykket gennem [[Cereshaven]]. Projektet kunne imidlertid først iværksættes i 1950 efter hårde forhandlinger med ministeriet, omegnskommunerne og grundejerne. Stien var færdig i 1956 og kostede 3 mio. kr., hvoraf staten betalte 2/3 i form af tilskud til arbejdsløn. Ifølge en afdelingsingeniør havde arbejdet på stien desuden gjort adskillige ”arbejdshæmmede” duelige til normalt arbejde.
Kort før krigens slutning fik man omegnskommunerne [[Aaby Kommune|Aaby]], [[Viby Kommune|Viby]], [[Brabrand - Sønder Aarslev Kommune|Brabrand-Aarslev]] og [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt]] med i projektet, så allerede den 21. juni 1945 kunne der nedsættes et fælleskommunalt stiudvalg med borgmester Unmack Larsen som formand. Samme år søgte man arbejdsministeriet om støtte til anlæg af et stiforløb identisk med det nuværende undtagen stykket gennem [[Cereshaven]]. Projektet kunne imidlertid først iværksættes i 1950 efter hårde forhandlinger med ministeriet, omegnskommunerne og grundejerne. Stien var færdig i 1956 og kostede 3 mio. kr., hvoraf staten betalte 2/3 i form af tilskud til arbejdsløn. Ifølge en afdelingsingeniør havde arbejdet på stien desuden gjort adskillige ”arbejdshæmmede” duelige til normalt arbejde.


Linje 20: Linje 24:
Tidligt blev der dog klaget over, at ”ungdommelige elementer” brugte stien til knallertvæddeløb. Da stiudvalget ønskede, at man skulle kunne nyde naturen og fuglelivet i fred og ro, blev et forbud mod knallerter foreslået. Modstand fra omegnskommunerne gjorde imidlertid, at forbuddet kun kom til at gælde om søndagen. For at undgå en konflikt med Ceres, blev det i 1961 besluttet at opføre en bro over åen og føre den sidste del af stien over den da nedlagte Hammelbanes grund.
Tidligt blev der dog klaget over, at ”ungdommelige elementer” brugte stien til knallertvæddeløb. Da stiudvalget ønskede, at man skulle kunne nyde naturen og fuglelivet i fred og ro, blev et forbud mod knallerter foreslået. Modstand fra omegnskommunerne gjorde imidlertid, at forbuddet kun kom til at gælde om søndagen. For at undgå en konflikt med Ceres, blev det i 1961 besluttet at opføre en bro over åen og føre den sidste del af stien over den da nedlagte Hammelbanes grund.
Ved [[Brabrand Rostadion]] blev rejst en mindesten med ordene: ”Sv. Unmack Larsen var borgmester i Århus 1945–1958 og tog initiativ til anlæg af Brabrandstien til glæde for tusinder året rundt”.
Ved [[Brabrand Rostadion]] blev rejst en mindesten med ordene: ”Sv. Unmack Larsen var borgmester i Århus 1945–1958 og tog initiativ til anlæg af Brabrandstien til glæde for tusinder året rundt”.
== Brabrandstien på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=118636 Brabrandstien]}}


==Kulturmiljøer ved vandet==
==Kulturmiljøer ved vandet==
10.894

redigeringer