Mejlgade 26C: Forskelle mellem versioner

<div class="tright">{{#display_map:

|width=378

|height=200

}}</div>

=== Kulturhistorisk beskrivelse ===

====Baggrundshistorie====  

I 1780’erne tilhørte gården købmand [[Lauritz Gjeding]], mens den i slutningen af 1700-tallet var ejet af [[Petra Bering von Wadschous]]. I 1803 solgte hun ejendommen videre til Kaptajn [[Julius von Braikel]] for 900 rigsdalere. I 1810 solgte kaptajnen ejendommen til kammerherre og stiftsamtsmand i Aarhus [[von Güldencrone]] for 2100 rigsdalere.  

Güldencrone overdrog adressen til sæbefabrikant og lysestøber [[Otto Friderich Weinert]]. Weinert satte den 14. april 1810 en annonce i Aarhus Stiftstidende i anledning af, at han rykkede sin fabrik ind på Mejlgade 62. I annoncen beskrev Weinert sin taknemmelighed over, at stiftsbefalingsmanden havde banet vejen for, at man i Aarhus kunne anlægge en kongelig privilegeret sæbe-og lysestøberfabrik under ledelse af Weinert selv. Otto Weinert fremlagde, at hans produkter ”i alle Henseender tør sættes i Ligning med udenlandske Varer af samme sort”. Fabrikken skulle blandt andet producere ”københavnsk hvid blød Sæbe, blødagtig, ordinair russisk Sæbe, graaeagtig Sæbe og Grøn Sæbe”.

Loft-familien lejede en lille lejlighed ud i ejendommen, og i 1840’erne flyttede [[S. Sperlings Industri-Etablissement]] til gården. Senere flyttede [[Frederik Woer]], der var maler og lakerer, ind på adressen. Han flyttede ud i 1861 og malermester [[N.C. Skouby]] overtog lejligheden og lokaler i det tilhørende værksted.  

I 1870’erne boede rebslager [[I.H. Hørret]] og lærerinde [[E.S. Hørret]] til leje i gården. I 1880’erne havde bager [[I. Jensen]] sin bagerforretning i stueetagen på den ejendom, der vendte mod Mejlgade, mens Møbelsnedker [[I. Madsen]] også lejede sig ind på gården. I sidehuset-og baghuset havde ejerne, Hermann Loft og Andreas Loft, deres karetmagerproduktion og forretning.

    

Af ejendommens byggesager fremgår det, at J.E.V. Grouleff i 1931 ansøgte kommunen om tilladelse til at rive alle bygninger på Mejlgade 26 ned for til gengæld at opføre to store beboelseshuse i stil med de huse, der ellers blev opført i området. Det ene skulle vende mod Mejlgade og skulle have fire etager med kælder til lager og husbrug samt en loftetage til værelse. Det andet skulle ligge på det område, hvor Mejlgade 26B ligger i dag. Det skulle være en grundmuret baghusbygning med tre etager til beboelse, værksted og kælder til lager. Bygningens areal skulle blive 112 m2 og vende mod [[Skt. Olufs Kirkegård]].  

Huset blev revet ned og kælderen blev fyldt ud i 1400-tallet. De næste 100 år lå der tre forskellige huse på adressen. Det første hus blev opført på en syld af kampesten med fodtømmer og havde lergulv. Det hus fandtes i omkring 25 år, før det blev afløst af det næste, der var et bindingsværkshus med lerklinede tavl og en kraftig kampestenssyld. Det sidste hus blev opført omkring år 1500 og mindede i sin udformning om det forrige. Huset blev formentlig revet ned omkring 1575.

Det lille, nu grundmurede hus har oprindeligt omfattet otte vinduesfag. Kun to af disse samt en butiksdør antyder endnu den gamle fagdeling, idet der er indsat større butiksruder i resten af facaden. Ydervæggen er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Facaden er pudset og gråmalet og har til gaden en profiltrukket hovedgesims med puds og stuk. Det pæne valmtag er teglhængt; desværre er tagskæringerne dækket med cementmørtel i stedet for rygningssten. I taget ses i øvrigt et par smukke taskekviste, der ligesom de to resterende vinduer i facaden har pæne sprossevinduer.

* [[Mejlgade]].

*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/

*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi

*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde

*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

* Connie Jantzen, "Middelalderbyen Aarhus", Den Gamle By i Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, 2013