Viby Skole: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
m (Tilføjer funktionelt kort.)
mNo edit summary
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>


Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde [[Viby]]s bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. '''Viby Skole''', der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde [[Viby]]s bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. '''Viby Skole''', der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdsskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.


Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.
Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.
378

redigeringer