1.778
redigeringer
Jøder i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Den jødiske kirkegård
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, der året efter solgte den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15) til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev den første synagoge i Aarhus nedlagt. | Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, der året efter solgte den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15) til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev den første synagoge i Aarhus nedlagt. | ||
=== Den jødiske | === Den jødiske gravplads === | ||
I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] ved det nuværende Frederiks Allé. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bel otam'', Evighedens Have.Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om at den aldrig må sløjfes. | I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] ved det nuværende Frederiks Allé. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bel otam'', Evighedens Have.Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om at den aldrig må sløjfes. | ||
