10.897
redigeringer
Hotel Royal: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
=== Baggrundshistorie === | === Baggrundshistorie === | ||
Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte | Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”[[Kongens Gård]]”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn. | ||
Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. D. 11. juli samme år trykte Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden. | Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. D. 11. juli samme år trykte Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden. | ||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]] | [[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]] | ||
Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver, Niels Larsens, død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev | Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver, Niels Larsens, død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændte i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift. | ||
Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]]i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Achen]] og [[Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant. | Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]]i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Achen]] og [[Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant. | ||
===Med på noderne=== | ===Med på noderne=== | ||
I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet spilledes der på at bruge hotellet til række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor Jazzhus Tagskægget forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre som Count Basie og Duke Ellington til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne. | I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet spilledes der på at bruge hotellet til række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor [[Tagskægget|Jazzhus Tagskægget]] forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre som Count Basie og Duke Ellington til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne. | ||
I disse år førte Hotel Royal en ejermæssig noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal fremstår i dag som et både moderne og luksuriøs etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant. | I disse år førte Hotel Royal en ejermæssig noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal fremstår i dag som et både moderne og luksuriøs etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant. | ||
