10.897
redigeringer
Hotel Royal: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
'''Hotel Royal''' er et centralt beliggende hotel ved [[Store Torv]] i hjertet af Aarhus med en lang historie bag sig. | '''Hotel Royal''' er et centralt beliggende hotel ved [[Store Torv]] i hjertet af Aarhus med en lang historie bag sig. | ||
I dag ligger baren [[Under masken]] i bygningens hjørne til [[Rosensgade]] og [[Bispegade]], og i hotellets stueetage med indgang fra Bispegade ligger [[Royal Scandinavian Casino]]. Ud til Store Torv er stuen indrettet som butikslokaler, hvor tøjbutikken [[The Masai Clothing Company]] nu lejer sig ind. | |||
=== Baggrundshistorie === | === Baggrundshistorie === | ||
Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”Kongens Gård”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, | Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”Kongens Gård”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn. | ||
Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, Fullings gæstgiveri på Svinetorvet. D. 11. juli samme år trykte Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden. | Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. D. 11. juli samme år trykte Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden. | ||
I 1839 købte Larsen nabogården ud mod Rosensgade og byggede de to gårde sammen, så hotellet blev udvidet. I 1846 byggede han en ekstra etage på forhuset mod Store Torv. | I 1839 købte Larsen nabogården ud mod Rosensgade og byggede de to gårde sammen, så hotellet blev udvidet. I 1846 byggede han en ekstra etage på forhuset mod Store Torv. | ||
| Linje 36: | Linje 38: | ||
[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]] | [[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]] | ||
Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver, Niels Larsens, død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, Carl Larsen, og restauratør A. Vincent. I 1876 blev [[Carl Larsen]] eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændte i 1897 hotellet til | Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver, Niels Larsens, død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev [[Carl Larsen]] eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændte i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift. | ||
Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]]i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Achen]] og [[Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant. | Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]]i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Achen]] og [[Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant. | ||
| Linje 50: | Linje 52: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | * Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Thorleif Ross, Hotel Royal i 150 år, 1838 - 1988. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06819680 Bestil materiale] | * Kenn Tarbensen og Nicolaj Falberg Jensen: "Torvehuse", Turbine Forlaget og Aarhus Byhistoriske Fond, 2021 | ||
*Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale] | * Thorleif Ross, Hotel Royal i 150 år, 1838 - 1988. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06819680 Bestil materiale] | ||
*Holger Jugel, Hotel Royal. Århus Stiftstidende 18.6.2000. | * Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale] | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv: Store Torv 4 | |||
* Holger Jugel, Hotel Royal. Århus Stiftstidende 18.6.2000. | |||
[[Kategori:Kost & logi]] | [[Kategori:Kost & logi]] | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
