Hotel Royal: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Hotel royal 1870.jpg|300px|thumb|right|Hotel Royal, 1870.]]

[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1905.jpg|300px|thumb|right|Hotel Royal på hjørnet af Store Torv og Bispegade 1905.]]

Dette centralt beliggende hotel i hjertet af Aarhus ved [[Store Torv]] har en lang historie bag sig. Allerede i 1838 åbnede gæstgiver [[Niels Larsen]] fra Odense hotellet. Det sker da han slår den gamle "Kongens Gaard" ud mod Store Torv sammen med naboejendommen ud mod Rosengade. Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver, en annonce i [[Århus Stiftstidende]] hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun et andet logihus i Aarhus – Fullings gæstgiveri på Svinetorvet. I Aarhus Stiftstidendes anmeldelse kunne man allerede den 11. juli læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden.

Lutter idyl var det dog ikke. Tidens store skuespillerinde [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus | Johanne Luise Heiberg]] skrev således i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelige overfart fra Sjælland – til vennen daværende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen indrømme. I 1878 kunne man således få en Dyreskuemiddag med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ”det var en særdeles spendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger”

Trods de noget landlige og fortrædelige omgivelser var det mindst lige så let at finde positive udtalelser om Hotel Royal, og hotellet blev med tiden de rejsendes foretrukne hotel. Internationalt opbyggede hotellet sig også et godt ry. Allerede i 1866, to år efter, at tyske tropper havde været indkvarteret på stedet, citerede Aarhus Stiftstidende et tysk blads skildring af Aarhus, at byen havde et hotel der ”i enhver verdensstad ville høre til de første gæstgivergårde. Vinduesrækken i det store hjørnehus er næppe til at tælle, og i de talrige sale finder man den fortrinligste buffet og de bedste drikkevarer”. Det var ikke mærkeligt at Hotellet blev mødested for byens bedre borgerskab. Hotellet oplever som sådan ganske stor belægning, hvorfor der i 1846 føjes en ekstra etage til bygningen, ligesom der i 1865 og 1868 bekostes moderniseringer af facaden mod både Store Torv og [[Bispegyden]].

Hver gang teknikken bragte fremskidtet for samfærdslen nærmere, fulgte Royal hurtigt trop. Så længe transport med heste var den gængse transportform, sørgede hotellet for at have god staldplads til hestene. Og da den første jernbaneforbindelse i 1862 var blevet anlagt mellem Aarhus og Randers anskaffede hotellet sig en hesteomnibus, som for 16 skilling kørte de rej-sende fra banegården til hotellets hovedindgang – helt frem til 1907. Senere krævede bilerne næsten den samme omsorg som hestene – ”Vand udvendig og benzin indvendig” stod der i hotellets turistbog fra 1946.

[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg|300px|thumb|right|Hotel Royal 1915. Marmorsalen med palmehaven.]]

Indtil 1897 var hotellet i familiens eje, fra Niels Larsen død i 1850 ved dennes søn Fredrik Larsen, der i 1873 solgte hotellet til sin bror Carl Larsen og restauratør A. Vincent. I 1876 blev [[Carl Larsen]] eneejer, men sælger i 1894 til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændte hotellet i 1897 til et aktieselskab. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift. Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]]i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Achen]] og [[Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted, for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse bygges hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.

I 1970'erne er tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang er truet af lukning. Lukningen afværges dog, og i stedet spilles der i hotellet på en række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig om end kort musikalsk periode. I 1972, hvor Jazzhus Tagskægget forpagtede Marmorsalen forsøgte man sig således med jazzrestauranten Royal Birdland. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre til at gæste Aarhus. Lige fra Count Basie til Duke Ellington, men kun indtil 1973 hvor Marmorsalen omdannedes til diskotek og biograf.  

I disse år førte Hotel Royal en ejermæssig noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, Jens Richard Pedersen. Hotellet var så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale Royal Casino. Hotel Royal fremstår i dag som et både moderne og luksuriøs etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant.

 

<big>Se også</big>

==Litteratur og kilder==