4.790
redigeringer
Kystvejen 7: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Beboere på Kystvejen 7
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 50: | Linje 50: | ||
Med opførelsen af beboelsesejendommen i 1895 gik adressen fra at huse arbejdere og små håndværkserhverv til at huse en mere velstående aarhusborgere. Dette gjaldt dog kun de første år efter bygningens opførelse. I 1899 boede pastor [[L. Lindhard]], grosserer konsul [[H.J.V. Madsen]] og daværende chefredaktør af [[Aarhus Stiftstidende]] [[Theodor Julius Funch Thomsen]] i ejendommen. Thomsen var chefredaktør af Århus Stiftstidende fra 1. april 1889 og forpagter af Århus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie fra 11. august 1890. Avisen havde adresse på [[Kystvejen 25]] frem til 1895, og indtil da boede Thomsen også i denne ejendom. | Med opførelsen af beboelsesejendommen i 1895 gik adressen fra at huse arbejdere og små håndværkserhverv til at huse en mere velstående aarhusborgere. Dette gjaldt dog kun de første år efter bygningens opførelse. I 1899 boede pastor [[L. Lindhard]], grosserer konsul [[H.J.V. Madsen]] og daværende chefredaktør af [[Aarhus Stiftstidende]] [[Theodor Julius Funch Thomsen]] i ejendommen. Thomsen var chefredaktør af Århus Stiftstidende fra 1. april 1889 og forpagter af Århus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie fra 11. august 1890. Avisen havde adresse på [[Kystvejen 25]] frem til 1895, og indtil da boede Thomsen også i denne ejendom. | ||
Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede | Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand. | ||
Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J. M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H. O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede togbetjent F.G. Eriksen ind sammen med tilskærer H.H. Duusgaard og billetkasserer Martha Møller. Matros J. C. Andersen boede på ejendommen 4. sal, og kioskejer Hansen i ejendommens kælder. Flere af beboerne var i perioden tilknyttet et erhverv, der kunne relateres til havnen. Der boede bl.a. havnearbejdere, fiskere, sømænd, maskinarbejdere og fabriksarbejdere. I 1980’erne fandtes derudover en tømrermester, arkitekt, pædagog, tobaksarbejder, sekretær, lektor og vognmand på adressen. | Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J. M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H. O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede togbetjent F.G. Eriksen ind sammen med tilskærer H.H. Duusgaard og billetkasserer Martha Møller. Matros J. C. Andersen boede på ejendommen 4. sal, og kioskejer Hansen i ejendommens kælder. Flere af beboerne var i perioden tilknyttet et erhverv, der kunne relateres til havnen. Der boede bl.a. havnearbejdere, fiskere, sømænd, maskinarbejdere og fabriksarbejdere. I 1980’erne fandtes derudover en tømrermester, arkitekt, pædagog, tobaksarbejder, sekretær, lektor og vognmand på adressen. | ||
