4.790
redigeringer
Kystvejen 27: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Tidligere bebyggelse på matriklen
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 74. Frem den nuværende bygnings opførelse i 1927 var adressen Mejlgade 50. Herefter blev Kystvejen 27 oprettet som adresse og var nu separeret fra adressen på Mejlgade. | Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 74. Frem den nuværende bygnings opførelse i 1927 var adressen Mejlgade 50. Herefter blev Kystvejen 27 oprettet som adresse og var nu separeret fra adressen på Mejlgade. | ||
Inden opførelsen af Kystvejen 27 lå der en købmandsgård på matriklen på stykket mod Mejlgade. Den var ejet af oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]], der i 1828 overtog gården. I bindingsværksgården bag ejendommen havde Bang sin [[Bangs Oliemølle|Oliemølle]], hvor der fra 1832 blev presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. Mølleværket blev trukket af to heste ad gangen, som travede rundt og rundt. Baghuset lå ud til kysten på det stykke af matriklen, der i dag er Kystvejen 27. Det var tre etager og havde rundbuede vinduer, porte og hejseværk. Bygningen var en typisk industriel bygning og var en del af den produktion, der dukkede op på havnefronten i takt med den fremvoksende industrialisering. | Inden opførelsen af Kystvejen 27 lå der en købmandsgård på matriklen på stykket mod Mejlgade. Den var ejet af oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]], der i 1828 overtog gården. I bindingsværksgården bag ejendommen havde Bang sin [[Bangs Oliemølle|Oliemølle]], hvor der fra 1832 blev presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. Mølleværket blev trukket af to heste ad gangen, som travede rundt og rundt. Baghuset lå ud til kysten på det stykke af matriklen, der i dag er Kystvejen 27. Det var tre etager og havde rundbuede vinduer, porte og hejseværk. Bygningen var en typisk industriel bygning og var en del af den produktion, der dukkede op på [[Den historiske havnefront|havnefronten]] i takt med den fremvoksende industrialisering. | ||
Oliefremstillingen var meget brandfarlig, og baghuset og forhuset brændte i både 1850 og 1871, men blev begge gange istandsat og var i drift frem til 1908. Branden i 1850 gjorde også store skader på naboejendommen [[Adolph Frederik Elmquist|Elmquists]] gård på det nuværende Kystvejen 25. I sine egne erindringer kunne [[Adolph Frederik Elmquist|A.F. Elmquists]] søn da også berette om, at naboejendommen, Bangs Oliemølle, var ”en noget farlig Nabo paa grund af de to Gange gentagne Ildebrande”. [[Aarhus Stiftstidende]], med A.F. Elmquist i spidsen, berettede om, at branden var så kraftig, at ”gnisterne naaede endog til byens modsatte yderpunkter”. Avisen lagde derudover ikke skjul på, at man ikke var begejstret over at have oliemøller Bang som nabo, da avisens lokaler blev berørt i begge brænde. | Oliefremstillingen var meget brandfarlig, og baghuset og forhuset brændte i både 1850 og 1871, men blev begge gange istandsat og var i drift frem til 1908. Branden i 1850 gjorde også store skader på naboejendommen [[Adolph Frederik Elmquist|Elmquists]] gård på det nuværende Kystvejen 25. I sine egne erindringer kunne [[Adolph Frederik Elmquist|A.F. Elmquists]] søn da også berette om, at naboejendommen, Bangs Oliemølle, var ”en noget farlig Nabo paa grund af de to Gange gentagne Ildebrande”. [[Aarhus Stiftstidende]], med A.F. Elmquist i spidsen, berettede om, at branden var så kraftig, at ”gnisterne naaede endog til byens modsatte yderpunkter”. Avisen lagde derudover ikke skjul på, at man ikke var begejstret over at have oliemøller Bang som nabo, da avisens lokaler blev berørt i begge brænde. | ||
