Flydedokken: Forskelle mellem versioner

Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført efter at virksomheden som sådan var nedlagt.

==Litteratur og kilder==

*Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995, udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21026875 Bestil materiale]

*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]