10.897
redigeringer
Mejlborg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Mejlborg 1897.jpg|350px|thumb|right|Opførelse af Mejlborg 1897]] | [[Fil:Mejlborg 1897.jpg|350px|thumb|right|Opførelse af Mejlborg 1897]] | ||
'''Mejlborg''' er et større bygningskompleks | '''Mejlborg''' er et større bygningskompleks på fireetager samt kælder og loft, der er tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] og blev opført af tømrermester [[L. Petersen]] i 1896-98. Bygningen ligger mellem [[Mejlgade]], [[Kystvejen]] og [[Molsgade]] med hovedfacade ud til et lille torv, der dannes, hvor de tre gader møder hinanden. | ||
I | Mejlborg er i virkeligheden flere ejendomme, herunder [[Kystvejen 59]], [[Kystvejen 61|61]], [[Kystvejen 63|63]] og [[Kystvejen 65|65]] samt [[Mejlgade 92]], der hver især udgør en helhed af Mejlborgkomplekset, selvom den arkitektonisk fremstår som én bygning. I bygningskomplekset indrettedes store herskabelige lejligheder, med udsigt til [[Aarhusbugten|bugten]]. I bygningens stuetage etableredes en mondæn restaurant, i første omgang udlejet til restauratør [[Chr. Madsen]]. | ||
Bygningskomplekset led en krank skæbne under [[Mejlborgbranden|den store brand]] i august 1899 | Bygningskomplekset led en krank skæbne under [[Mejlborgbranden|den store brand]] i august 1899. Efter branden stod kun ydermuren tilbage af det imposante Mejlborg, men bygningen genopførtes straks herefter næsten i sin oprindelige skikkelse. | ||
Etablissementet fungerede i en periode lige efter århundredeskiftet også som hotel, men oplevede aldrig den store belægning af gæster. I 1960 ophørte tiden med restaurant i Mejlborgs prægtigt indrettede stuelokaler, og der er sidenhen ikke blevet etableret restaurant i bygningen. | Etablissementet fungerede i en periode lige efter århundredeskiftet også som hotel, men oplevede aldrig den store belægning af gæster. I 1960 ophørte tiden med restaurant i Mejlborgs prægtigt indrettede stuelokaler, og der er sidenhen ikke blevet etableret restaurant i bygningen. | ||
I 2005 lancerede den landsdækkende TV-kanal TV2 boligprogrammet "HUSET" der omhandlede fire par der hver især skulle renovere en nedslidt lejlighed i boligkomplekset. | I 2005 lancerede den landsdækkende TV-kanal TV2 boligprogrammet "HUSET" der omhandlede fire par der hver især skulle renovere en nedslidt lejlighed i boligkomplekset. | ||
Mejlborg blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3. | |||
== Kulturmiljøer ved vandet == | |||
{{WaVE|text=Mejlborg er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | |||
=== Kulturhistorisk beskrivelse === | |||
==== Baggrundshistorie ==== | |||
Da Mejlborg blev opført var det med store planer i bagtankerne. Hovedbygningen på hjørnet fra Mejlgade til Kystvejen skulle indrettes en stor restauration med lokaler til selskaber og to verandaer på hvert side af hovedindgangen. Ud til Mejlgade blev der desuden indrettet butikslokaler, og ud til Kystvejen lavedes plads til café i stuen og butik i kælderen. I de øvrige etager indrettedes store herskabslejligheder på fem til syv værelser, der passede sig til det bedre borgerskab. Af arkitekttegningerne fremgår det, at værelser, spise- og dagligstuer så vidt muligt blev lagt ud mod gaderne, så de havde smuk udsigt til både hav og skov, mens pige- og pulterkamre samt tørrerum og køkkener lagdes ind mod gården. | |||
Hver del af det store bygningskompleks havde forskellige ejere. Mejlborgs hovedbygning, der lå på hjørnet fra Mejlgade 92 til Kystvejen 65 tilhørte tre håndværksmestre, nemlig malermester [[Jens Carl Petersen (1856-1919)|C. Petersen]], snedkermester [[P.K. Petersen]] og tømrermester [[P. Hansen]]. Derudover tilføjedes bygninger tilhørende snedkermester [[L. Jørgensen]] (Kystvejen 63), fabrikant [[J. Mikkelsen]] (Kystvejen 61) og [[tømrermester L. Petersen]] (Kystvejen 59) til komplekset mod syd. | |||
Da Mejlborg blev bygget havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre dem på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder. | |||
Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget, og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Chr. Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt. | |||
[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området. | |||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | |||
Mejlborgs placering på Mejlgade svarer omtrent til det sted, hvor gadens gamle byport engang lå. Mejlgades port var én ud af syv byporte, der i århundreder havde fungeret som toldsted og adgangsportal til Aarhus Købstad, mens byen endnu var omgivet af en ”bymur” i form af et plankeværk. Selvom konsumptionstolden afskaffedes i 1851, og byportene dermed blev overflødige, stod dele af plankeværket fra Mejlgades port frem til 1857. Det var ved dette sted, Mejlborg senere blev bygget og således kom til at markere en del af Aarhus’ forsvundne historie. | |||
På pladsen, hvor Mejlborg i dag ligger, befandt sig indtil bygningen opførtes i 1896-98 et større haveområde, der tilhørte gården på [[Mejlgade 84]]. Mejlgade 84 havde inden [[Husnumre i Aarhus|det moderne husnummersystems]] indførelse i 1869 nummer 99. | |||
Gårdens matrikel havde ligesom de fleste andre i Mejlgade haft baghave ud til [[Aarhusbugten]], indtil Kystvejen blev anlagt. Derefter blev matriklen forbundet med begge gader, hvor den ud til Mejlgade havde et forhus, mens der lå bagbygninger ud til Kystvejen. | |||
Gården var en købmandsgård, det i 1844 blev beskrevet som solidt bygget og velholdt med en rummelig tømmerplads og en smuk have med frugttræer. Det kan formodes at enten tømmerpladsen eller haven har ligget på arealet, hvor Mejlborg ligger i dag. | |||
I årene op til 1896 ejedes enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade af konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Rudolph Wulff]]. Da han døde dette år købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde. | |||
Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene [[Mejlgade 84]], [[Mejlgade 86|86]], [[Mejlgade 88|88]] og [[Mejlgade 90|90]]. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger opførtes af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt [[Charles Wissing]] og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden. | |||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | |||
Da Mejlborg hovedsageligt har haft funktion som beboelsesejendom, er der ikke mange virksomheder, forretninger og lignende, der har ligget på matriklen. Det er derfor hovedsageligt beboernes erhverv, der er repræsenteret. På grund af Mejlborgs størrelse og adskillige opgange har der gennem tiden boet bange forskellige mennesker i bygningskompleksets lejligheder. På trods af de fornemme lejligheder i Mejlborgs hovedbygning, har ejendommen ikke kun huset byens velbemidlede, men også andre samfundslag. Blandt Mejlborgs beboere findes derfor alt fra syersker, vaskekoner og arbejdsmænd til grosserere, direktører og højtrangerende militærmænd. | |||
Et erhverv, der dog har fyldt meget i Mejlborgs historie, er erhvervet som restauratør. Allerede i 1897 – inden Mejlborgkomplekset stod helt færdigbygget – indrettedes en café i Mejlborgs stueetage. [[Café Mejlborg]], som den kom til at hedde, blev i den første tid drevet af restauratør Chr. Madsen. Madsen overdrog i maj 1899 caféen til restauratør Chr. Frederiksen, der tidligere havde været kelner ved St. a Porta og Fugmann i København. Frederiksen nåede dog kun at drive caféen i omkring tre måneder, inden en storbrand lagde Mejlborg i ruiner. Efter Mejlborg genopbyggedes frem til år 1900 blev caféen genetableret og driftedes herefter af skiftende ejere. | |||
Caféen blev et populært spisested, og om sommeren blev der lavet udeservering på verandaerne på hver side af Mejlborgs hovedindgang. Herfra var der en smuk udsigt ud over Aarhusbugten, der længe nåede helt op til jernbaneskinnerne på den anden side af Kystvejen. Om aftenen underholdtes cafégæsterne med dinérmusik, der hovedsageligt hørte til den klassiske genre. I annoncer for caféen kan man se, at der eksempelvis fremførtes stykker fra komponister som Mendelssohn, Beethoven og Vallace. | |||
I 1930’erne begyndte det mondæne caféliv dog at ebbe ud, og Café Mejlborg blev mindre besøgt. I 1960 ophørte restaurationsvirksomheden i Mejlborg helt. | |||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | |||
===== Mejlborgbranden ===== | |||
[[Mejlborgbranden]] er den nok mest kendte begivenhed i Mejlborgs historie og en af de største brande i Aarhus’ historie. | |||
Branden udbrød på en nærliggende tømmerplads den 18. august 1899 og havde i løbet af for timer fået tag i adskille ejendomme i og omkring Mejlgade. Brandvæsnet kæmpede med at få ilden under kontrol, men alligevel spredte den sig og nåede Mejlborg hen på eftermiddagen. | |||
Branden tiltrak stor opmærksomhed fra byens borgere, der samledes for at se begivenhederne udfolde sig. Café Mejlborg lukkedes – dog først efter at ilden havde fået godt fat i Mejlborgs øverste etage – og folk begyndte at bjærge ejendele fra bygningskompleksets lejligheder. En del soldater, der var blevet tilkaldt for at deltage i redningsarbejdet, brugte dog i stedet deres tid på at hente vin og champagne ud af det den nu tomme café og drak sig så fulde, at de ikke var i stand til at hjælpe. | |||
Mejlborg stod ikke til at redde og lå, da branden endelig slukkedes, i ruiner. To dage senere blev murresterne jævnet med jorden, og snart derefter startedes genopførelsen af bygningen. Det nye Mejlborg stod færdigt allerede i år 1900 og fik stort set sin oprindelige udformning. | |||
=== Arkitektonisk beskrivelse === | === Arkitektonisk beskrivelse === | ||
Som beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985: | Som beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985: | ||
| Linje 30: | Linje 78: | ||
Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en hvalm, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppeispir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen." | Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en hvalm, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppeispir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen." | ||
== Se også == | |||
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]]. | |||
[[ | |||
== Mejlborg på AarhusArkivet == | == Mejlborg på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108551}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108551 Mejlborg]}} | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | |||
{{WaVE|text=Mejlborg er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | * Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | ||
*[[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], Som Århus morede sig, Aarhus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale] | * [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], Som Århus morede sig, Aarhus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale] | ||
*Peder Jensen og [[N. J. Israelsen]], Fra den sorte skole til middelgades port, Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02282887 Bestil materiale] | * Peder Jensen og [[N. J. Israelsen]], Fra den sorte skole til middelgades port, Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02282887 Bestil materiale] | ||
*John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale] | * John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale] | ||
*Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale] | * Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale] | ||
* Jyllands-Posten. Boligprogram indtager Århus. 23-08-2005. | * Jyllands-Posten. Boligprogram indtager Århus. 23-08-2005. | ||
* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960. | |||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018. | |||
* Lars Nicolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf | |||
* Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi | |||
* Aarhus Kommuneatlas, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/ | |||
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 92, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=58198 | |||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 65A, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=61917 | |||
* Aarhus Vejviser 1869 og 1879-1975 (1878, 1889, 1916, 1945-48, 1950-53, 1974 mangler) på AarhusArkivet.dk, https://www.aarhusarkivet.dk/collections/204 | |||
* Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 Kort, Kort gyldigt 1888-1913, Plan 4, https://hkpn.gst.dk eller https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=49455&elav=2006351 | |||
* Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlborg, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297786 | |||
* Aarhus Stiftstidende, 1908-08-31, nr. 271, 115. årgang, s. 4, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A91cea3e7-24df-4ce8-9348-7f480f35c720/query/Mejlborg | |||
* Aarhus Stiftstidende, 1908-11-28, nr. 351, 116. årgang, s. 6, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7f3b5ca0-8151-4929-8e43-7ed5849b1d95/query/Mejlborg | |||
* Demokraten, 1899-05-04, nr. 102, 16. årgang, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac7bba7b0-bdae-4073-be7f-38bbc8c679dc/query/Café%20Mejlborg | |||
* Horsens Folkeblad, 1899-08-19, nr. 190, 34. årgang, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af7a5afc5-ae52-40b6-8dd7-51e751574b7f/query/Mejlborg | |||
* Jyllands-Posten, Mogens Weinreich: ”Kend din by: Molsgade opstod på en udbrændt tømmerplads”, 2002-07-06, s. 9, https://www.molsgade8.dk/uf/50000_59999/51205/97dce8edb380ebac8873f11b2f1fed5c.pdf | |||
* Sejrs sedler, 1844-01-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000014086 | |||
* Sejrs sedler, 1877-08-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000052532 | |||
* Sejrs sedler, 1899-05-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000024233 | |||
* Sejrs sedler, 1899-05-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000060220 | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori:Kost & logi]] | [[Kategori:Kost & logi]] | ||
[[Kategori:Mad & drikke]] | [[Kategori:Mad & drikke]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
