Den historiske havnefront: Forskelle mellem versioner

Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Byen voksede, og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom nu til at ligge omkring [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Ryesgade]]. Lejlighederne i den gamle bykerne var blevet små og trange efter befolkningstilvæksten, og byen havde ændret sig således, at handel og håndværk ikke længere koncentrerede sig om de gamle handelsveje. Behovet for flere boliger og de nye forandringer i byens struktur åbnede op for muligheden for at opføre nye, store ejendomme i de områder, der lå ud til kysten. Opførelsen af de nye beboelsesejendomme med udsigt over den nyanlagte kyststrækning tiltrak i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flere af byens velstillede og prominente borgere.