4.790
redigeringer
Den historiske havnefront: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Baggrundshistorie
mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
=== Baggrundshistorie === | === Baggrundshistorie === | ||
Brugen og opbygningen af fysiske strukturer ved havnefronten daterer sig langt tilbage, men det der står tilbage nu er en relativt ensartet bygningsmasse der danner en murlignende form der både adskiller og danner bro mellem by, havn og vand. | Brugen og opbygningen af fysiske strukturer ved havnefronten daterer sig langt tilbage, men det der står tilbage nu er en relativt ensartet bygningsmasse der danner en murlignende form der både adskiller og danner bro mellem by, havn og vand. | ||
Nogle af de ældste bygninger langs havnefronten daterer sig til midten af 1800-tallet mens de nyeste er opført i begyndelsen af det nye årtusinde | Nogle af de ældste bygninger langs havnefronten daterer sig til midten af 1800-tallet mens de nyeste er opført i begyndelsen af det nye årtusinde. | ||
Der er naturligvis sket ændringer i områdets geografiske udformning med de løbende udvidelser af havneområdet, og mange præsentable bygninger langs den historiske havnefront er gået tabt i udviklingens navn. Det drejer sig bl.a. om [[Aarhus Børs]]-bygning, [[Toldbygningen (1869-1898)|byens tredje toldbygning]] samt store karréer med bygninger primært rettet mod søens folk ved [[Mindet]]/[[Dynkarken]] samt ved [[Revet]] og [[Brændevins-øen]]. Udgangspunktet for den geografiske afgrænsning er kystlinjen, og de bygninger der har overlevet og præget strækningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Strækningen skal betragtes som én samlet og relativt ubrudt linje der afgrænser byen mod vandet og havneområdet. Havde havneområdet ikke eksisteret ville størstedelen af disse bygninger og områder have direkte front mod Aarhusbugtens vand, og de repræsenterer derfor et særligt urbant miljø der kan betragtes som byens samlede facade fra vandet. | Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Byen voksede, og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom nu til at ligge omkring [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Ryesgade]]. Lejlighederne i den gamle bykerne var blevet små og trange efter befolkningstilvæksten, og byen havde ændret sig således, at handel og håndværk ikke længere koncentrerede sig om de gamle handelsveje. Behovet for flere boliger og de nye forandringer i byens struktur åbnede op for muligheden for at opføre nye, store ejendomme i de områder, der lå ud til kysten. Opførelsen af de nye beboelsesejendomme med udsigt over den nyanlagte kyststrækning tiltrak i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flere af byens velstillede og prominente borgere. | ||
Trods variation i alder og arkitektur fremstår kyststrækningens mange østvendte bygninger ikke desto mindre som en historisk og arkitektonisk enhed der kan ses som et samlet kulturmiljø med maritime referencer til fortidens virke som front for havnerelaterede virksomheder og øvrige praktiske og sociale funktioner. | |||
Der er naturligvis sket ændringer i områdets geografiske udformning med de løbende udvidelser af havneområdet, og mange præsentable bygninger langs den historiske havnefront er gået tabt i udviklingens navn. Det drejer sig bl.a. om [[Aarhus Børs]]-bygning, [[Toldbygningen (1869-1898)|byens tredje toldbygning]] samt store karréer med bygninger primært rettet mod søens folk ved [[Mindet]]/[[Dynkarken]] samt ved [[Revet]] og [[Brændevins-øen]]. Udgangspunktet for den geografiske afgrænsning er kystlinjen, og de bygninger der har overlevet og præget strækningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Strækningen skal betragtes som én samlet og relativt ubrudt linje der afgrænser byen mod vandet og havneområdet. Havde havneområdet ikke eksisteret ville størstedelen af disse bygninger og områder have direkte front mod Aarhusbugtens vand, og de repræsenterer derfor et særligt urbant miljø der kan betragtes som byens samlede facade fra vandet. | |||
=== Det arkitektfaglige bidrag === | === Det arkitektfaglige bidrag === | ||
