11.873
redigeringer
Aarhus Købstadskommune: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Med den store befolkningsvækst var de gamle kommunegrænser ved at være for stramme, selv om kommunen ad flere omgange var blevet udvidet mod syd. Der var simpelthen mangel på frie byggegrunde. Flere og flere af byens store virksomheder flyttede derfor ud til forstadskommunerne, hvor de blev tilbudt billige eller endog gratis byggegrunde. På samme måde forsvandt Aarhus’ børnefamilier i stigende grad ud til forstadskommunerne, hvor drømmen om hus og have kunne indfries i nyopførte parcelkvarterer. | Med den store befolkningsvækst var de gamle kommunegrænser ved at være for stramme, selv om kommunen ad flere omgange var blevet udvidet mod syd. Der var simpelthen mangel på frie byggegrunde. Flere og flere af byens store virksomheder flyttede derfor ud til forstadskommunerne, hvor de blev tilbudt billige eller endog gratis byggegrunde. På samme måde forsvandt Aarhus’ børnefamilier i stigende grad ud til forstadskommunerne, hvor drømmen om hus og have kunne indfries i nyopførte parcelkvarterer. | ||
Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne. | |||
Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen. | |||
Aarhus Byråd havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgadeprojekt]] var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. I 1966 vedtog Folketinget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort skulle ændres. Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav. De store forstadskommuner som [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune|Brabrand]], [[Viby Kommune|Viby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune|Vejlby-Risskov]] ønskede dog ikke at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv og frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede. | Aarhus Byråd havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgadeprojekt]] var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. I 1966 vedtog Folketinget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort skulle ændres. Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav. De store forstadskommuner som [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune|Brabrand]], [[Viby Kommune|Viby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune|Vejlby-Risskov]] ønskede dog ikke at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv og frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede. | ||