11.537
redigeringer
Elev Kommune: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Med næringsloven i 1862 ophørte købstædernes monopol på handel, og samme år kunne en af Elevs husmænd åbne en høkerhandel i landsbyen. | Med næringsloven i 1862 ophørte købstædernes monopol på handel, og samme år kunne en af Elevs husmænd åbne en høkerhandel i landsbyen. | ||
[[Fil:Elev Kirke, Børge Andre Venge 1956.jpg|right|350px|thumb|[[Elev Kirke]] blev opført i 1100-tallet. Der blev i senmiddelalderen tilføjet et våbenhus. Kirken er uden tårn, og kirkeklokken er ophængt i en åbning i skibets vest gavl. Kirken var i midten af 1900-tallet truet af sløjfning. Kirken var faldefærdig, og da befolkningsgrundlaget i sognet var så lille, mente Kirkeministeriet, at det var bedre at nedlægge kirken frem for at renovere den. Men så tog Elev sogneråds eneste kvindelige medlem nogensinde, Aase Holm Nielsen, affære. Hun inviterede kirkeminister Orla Møller en tur forbi den gamle middelalderkirke og efter mødet blev der bevilget 27.000 kr. til en restaurering. Her er kirken fotograferet før restaureringen. Foto: Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
I 1883 byggede gårdmand og landstingsmand Niels Rasmussen et forsamlingshus ved [[Lisbjerg]], der var tiltænkt som samlingssted for de fire landsbyer i nærområdet, [[Elev]], [[Elsted]], [[Lystrup]] og Lisbjerg-Terp. | I 1883 byggede gårdmand og landstingsmand Niels Rasmussen et forsamlingshus ved [[Lisbjerg]], der var tiltænkt som samlingssted for de fire landsbyer i nærområdet, [[Elev]], [[Elsted]], [[Lystrup]] og Lisbjerg-Terp. | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
=== Udviklingen fra 1900-tallet === | === Udviklingen fra 1900-tallet === | ||
Efter en ny lov om husmandsbrug trådte i kraft i 1899, blev der i starten af 1900-tallet oprettet fire statshusmandsbrug i Elev. I modsætning til tidligere var husmændene nu selvejende af hus og jord, der dog ikke måtte være så store, at de kunne leve af det. De skulle stadig kunne bruges som arbejdskraft på områdets gårde. | Efter en ny lov om husmandsbrug trådte i kraft i 1899, blev der i starten af 1900-tallet oprettet fire statshusmandsbrug i Elev. I modsætning til tidligere var husmændene nu selvejende af hus og jord, der dog ikke måtte være så store, at de kunne leve af det. De skulle stadig kunne bruges som arbejdskraft på områdets gårde. | ||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
==Litteratur og Kilder== | ==Litteratur og Kilder== | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128863 Se Elev Kommunes arkiv]}} | |||
* [http://lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk/ Læs mere om Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske samling her] | |||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | |||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879. | |||
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | |||
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | |||
* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991. | |||
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | |||
* [http://lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk/wp-content/uploads/2017/12/Kalender-2004.pdf Lokalhistorisk kalender fra Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling, 2004.] | * [http://lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk/wp-content/uploads/2017/12/Kalender-2004.pdf Lokalhistorisk kalender fra Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling, 2004.] | ||
