10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader. | '''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader. | ||
Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer J. Chr. Abildgaard. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt M.B. Fritz, og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996. | Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer [[J. Chr. Abildgaard]]. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz|M.B. Fritz]], og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996. | ||
Bygningen er bedømt bevaringsværdig af Slots- og kulturstyrelsen. | Bygningen er bedømt bevaringsværdig af Slots- og kulturstyrelsen. | ||
Linje 24: | Linje 24: | ||
I 1894 anmodede Abildgaard om at lade et 2 etages beboelseshus opføre på matriklerne 901 og 902C, det vil sige grundene, hvor Kystvejen 37 og Havgyden 3 lå. Hans tegninger approberedes samme år, og ejendommen byggedes umiddelbart herefter. Selvom bygningen i anmodningen om byggetilladelse blev kaldt et "beboelseshus", fremgår det af arbejdstegningerne, at stueetagen skulle indrettes med lager- og kontorlokaler til [[De forenede Sukkervarefabriker]], mens kun 1. sal indeholdt lejligheder. | I 1894 anmodede Abildgaard om at lade et 2 etages beboelseshus opføre på matriklerne 901 og 902C, det vil sige grundene, hvor Kystvejen 37 og Havgyden 3 lå. Hans tegninger approberedes samme år, og ejendommen byggedes umiddelbart herefter. Selvom bygningen i anmodningen om byggetilladelse blev kaldt et "beboelseshus", fremgår det af arbejdstegningerne, at stueetagen skulle indrettes med lager- og kontorlokaler til [[De forenede Sukkervarefabriker]], mens kun 1. sal indeholdt lejligheder. | ||
Byggeriet stod færdigt i 1896 og inkluderede også en ny fabriksbygning på Havgyden 3, der fra 1895 havde fået adressen, Tværgade 15 (Nørreport 4), efter gaden havde skiftet navn. Når man gik ind i ejendommen fra Kystvejen 37 kom man altså først ind i to kontorlokaler og bagved i samme bygning lå adskillige lagerlokaler. I | Byggeriet stod færdigt i 1896 og inkluderede også en ny fabriksbygning på Havgyden 3, der fra 1895 havde fået adressen, Tværgade 15 (Nørreport 4), efter gaden havde skiftet navn. Når man gik ind i ejendommen fra Kystvejen 37 kom man altså først ind i to kontorlokaler og bagved i samme bygning lå adskillige lagerlokaler. I bagbygningen lå størstedelen af selve sukkervarefabrikken, der altså også havde adressen, Tværgade 15. Til ejendommen knyttede sig derudover en kælder, der i 1903 oplystes brugt som fabrik, men tilsyneladende i flere år havde været i brug som sådan. | ||
I 1894 købte en [[Mathias M. Andersen]] Abildgaards ejendomme på Mejlgade 68 og Kystvejen 39, og Abildgaard ejede derefter kun grundene, hvor sukkervarefabrikken lå. | I 1894 købte en [[Mathias M. Andersen]] Abildgaards ejendomme på Mejlgade 68 og Kystvejen 39, og Abildgaard ejede derefter kun grundene, hvor sukkervarefabrikken lå. | ||
Linje 39: | Linje 39: | ||
Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne gik Havgyden 5 altså fra at være en lille matrikel beliggende i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at være en godt placeret hjørnegrund ud til den nye, flotte promenade. | Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne gik Havgyden 5 altså fra at være en lille matrikel beliggende i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at være en godt placeret hjørnegrund ud til den nye, flotte promenade. | ||
I 1884 købte Aarhus Byråd to ejendomme langs Havgydens nordlige side, herunder | I 1884 købte Aarhus Byråd to ejendomme langs Havgydens nordlige side, herunder Havgyden 5, for at udvide den smalle gyde. Arbejdet foretoges formodentligt omkring 1885 og skar en betydelig del af matriklen. Ved J. Chr. Abildgaards køb af matriklen i 1892 var den dermed 1500 kvadratalen stor, hvilket svarer til 591 kvadratmeter. | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
Linje 50: | Linje 50: | ||
Sukkervarefabrikken flyttede fra matriklen i 1917, hvorefter forskellige, mindre fabrikker kom til, eksempelvis H. Nielsens Maskinfabrik, rammefabrikken ”A/S Gloria” v. K.M. Gustauesen, A.C. Laursens Møbelfabrik, E. Christensens Spejlfabrik og J. Christensens Dansk Montrefabrik og Butiksmontering. Derudover lå der i denne periode skiftende forretninger, værksteder, lagre og lignende på adressen. | Sukkervarefabrikken flyttede fra matriklen i 1917, hvorefter forskellige, mindre fabrikker kom til, eksempelvis H. Nielsens Maskinfabrik, rammefabrikken ”A/S Gloria” v. K.M. Gustauesen, A.C. Laursens Møbelfabrik, E. Christensens Spejlfabrik og J. Christensens Dansk Montrefabrik og Butiksmontering. Derudover lå der i denne periode skiftende forretninger, værksteder, lagre og lignende på adressen. | ||
I 1915 flyttede [[Clemenstrykkeriet]] ind i Kystvejen 37, hvilket blev begyndelsen på en lang periode med denne virksomhed på adressen. Trykkeriets daværende ejere, [[Carl Henrik Reimann (1876-1931)|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann (1885-1943)|Anna Reimann]], drev samtidig forlaget, [[Dansk Skoleforlag]], fra adressen, der desuden også rummede bogbinderiet, Jelbaks Efterfølgere. Kystvejen 37 kom | I 1915 flyttede [[Clemenstrykkeriet]] ind i Kystvejen 37, hvilket blev begyndelsen på en lang periode med denne virksomhed på adressen. Trykkeriets daværende ejere, [[Carl Henrik Reimann (1876-1931)|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann (1885-1943)|Anna Reimann]], drev samtidig forlaget, [[Dansk Skoleforlag]], fra adressen, der desuden også rummede bogbinderiet, Jelbaks Efterfølgere. Kystvejen 37 kom således til at danne rammen for flere etaper i den proces, der ligger bag produktionen og udgivelsen af bøger m.m. Clemenstrykkeriet flyttede først fra adressen d. 1. december 1994, hvorefter [[Arkitektskolen]] overtog trykkeriets gamle lokaler. Der kan læses mere om Clemenstrykkeriet i afsnittet, Bygningen og Aarhushistorien, længere nede. | ||
I dag har [[Østbyens Øjenklinik]] til huse i bygningen. | I dag har [[Østbyens Øjenklinik]] til huse i bygningen. | ||
Linje 118: | Linje 118: | ||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ||
===== Clemenstrykkeriet ===== | ===== Clemenstrykkeriet ===== | ||
Clemenstrykkeriet blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann (1876-1931)|Carl Henrik Reimann]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann (1885-1943)|Anna Marie Kirstine Reimann]]. Trykkeriet lå oprindeligt i [[Emilienborg]] på [[Bispetorvet]], hvor parret på dette tidspunkt selv boede, men flyttede i 1915 til Kystvejen 37. Parret ejede også [[Dansk Skoleforlag]], som de havde købt, allerede mens de boede i Emilienborg, og som de drev hjemmefra. | Clemenstrykkeriet blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann (1876-1931)|Carl Henrik Reimann]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann (1885-1943)|Anna Marie Kirstine Reimann]]. Trykkeriet lå oprindeligt i [[Emilienborg]] på [[Skolegade]] ved [[Bispetorvet]], hvor parret på dette tidspunkt selv boede, men flyttede i 1915 til Kystvejen 37. Parret ejede også [[Dansk Skoleforlag]], som de havde købt, allerede mens de boede i Emilienborg, og som de drev hjemmefra. | ||
Efter Carl Reimanns død i 1931 ledte Anna Reimann både trykkeriet og forlaget videre, indtil hun selv døde i 1943. Her blev både ejendommen på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han ville dog ikke drive virksomheden selv, men indsatte litograferne [[David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]] som bestyrere. Begge disse havde lært bogtrykkerfaget ved Pedersens tidligere virksomhed i Allingaabro, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Et sted mellem 1944 og 1949 flyttede Andersen ind i ejendommen på Kystvejen 37, hvor han boede på 1. sal, og inden 1954/55 købte han bygningen. | Efter Carl Reimanns død i 1931 ledte Anna Reimann både trykkeriet og forlaget videre, indtil hun selv døde i 1943. Her blev både ejendommen på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han ville dog ikke drive virksomheden selv, men indsatte litograferne, [[David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]], som bestyrere. Begge disse havde lært bogtrykkerfaget ved Pedersens tidligere virksomhed i Allingaabro, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Et sted mellem 1944 og 1949 flyttede Andersen ind i ejendommen på Kystvejen 37, hvor han boede på 1. sal, og inden 1954/55 købte han bygningen. | ||
Da David Kjær Andersen under Anden Verdenskrig | Da David Kjær Andersen købte Kystvejen 37 under Anden Verdenskrig , blev 1. sal midlertidigt beboet af tyske soldater, der var indkvarteret i en forlægning i bygningen. Det forhindrede dog ikke Clemenstrykkeriet i at fremstille en stor mængde illegale tryksager for modstandsbevægelsen i etagerne under. Det blev dog aldrig opdaget, og Andersen udtrykte, at ”Tyskerne havde ikke fantasi til at forestille sig, at noget sådant kunne foregå lige foran næsen af dem”. | ||
I 1954 blev Andersen ene ejer af trykkeriet, efter Jensen begyndte en karriere som civilingeniør. Andersen var en arbejdsom mand og blev i en artikel i forbindelse med hans 60 års fødselsdag i 1968 kaldt ”Aarhus bogtryks faglige førstemand”. Andersen havde høje krav til sine medarbejdere, men både de og trykkeriets moderne, tekniske udstyr sørgede da også for, at Clemenstrykkeriet leverede kvalitetsarbejde. Deres væsentligste produktioner var | I 1954 blev Andersen ene ejer af trykkeriet, efter Jensen begyndte en karriere som civilingeniør. Andersen var en arbejdsom mand og blev i en artikel i forbindelse med hans 60 års fødselsdag i 1968 kaldt ”Aarhus bogtryks faglige førstemand”. Andersen havde høje krav til sine medarbejdere, men både de og trykkeriets moderne, tekniske udstyr sørgede da også for, at Clemenstrykkeriet leverede kvalitetsarbejde. Deres væsentligste produktioner var tidskrifter, bøger og videnskabelige afhandlinger. | ||
I 1986 solgte Andersen Clemenstrykkeriet til [[Emil Holm]], der var udlært bogtrykker på [[Phønix-trykkeriet]] i [[Nørre Allé]]. Emil Holm blev trykkeriets sidste ejer, mens det stadig lå på Kystvejen 37. Den 1. december 1994 flyttedes trykkeriet – meget passende – til nye lokaler på [[Johann Gutenbergs Vej]] i Aarhus N. Grunden dertil var blandt andet, at der var blevet pladsmangel i ejendommen på Kystvejen, og at der var blevet stillet krav om at installere dyrt, nyt ventilationsudstyr i deres lokaler. | I 1986 solgte Andersen Clemenstrykkeriet til [[Emil Holm]], der var udlært bogtrykker på [[Phønix-trykkeriet]] i [[Nørre Allé]]. Emil Holm blev trykkeriets sidste ejer, mens det stadig lå på Kystvejen 37. Den 1. december 1994 flyttedes trykkeriet – meget passende – til nye lokaler på [[Johann Gutenbergs Vej]] i Aarhus N. Grunden dertil var blandt andet, at der var blevet pladsmangel i ejendommen på Kystvejen, og at der var blevet stillet krav om at installere dyrt, nyt ventilationsudstyr i deres lokaler. | ||
Linje 144: | Linje 144: | ||
=== Miljøbeskrivelse === | === Miljøbeskrivelse === | ||
Planerne om [[Kystvejen]] startede i 1867, hvor det besluttedes at opfylde stranden bag [[Mejlgade|Mejlgades]] haver, der vendte direkte ud til [[Aarhusbugten]], fra [[Skolebakken]] til [[Byporte|Mejlgades port]]. Her skulle anlægges en 18 alen bred gade, samt en syv alen bred spadseresti mellem gaden og havet. | Planerne om [[Kystvejen]] startede i 1867, hvor det besluttedes at opfylde stranden bag [[Mejlgade|Mejlgades]] haver, der vendte direkte ud til [[Aarhusbugten]], fra [[Skolebakken]] til [[Byporte|Mejlgades port]]. Her skulle anlægges en 18 alen bred gade, samt en syv alen bred spadseresti mellem gaden og havet. | ||
Anlæggelsen foretoges i starten af 1870’erne og udførelsen blev varetaget af oberst [[Enrico Mylius Dalgas|Dalgas]]. Kystvejen kom med sin placering således til at minde meget om [[Havnegade]], der tidligere var blevet anlagt langs [[Skolegade|Skolegades]] baghaver. | Anlæggelsen foretoges i starten af 1870’erne og udførelsen blev varetaget af oberst [[Enrico Mylius Dalgas|Dalgas]]. Kystvejen kom med sin placering således til at minde meget om [[Havnegade]], der tidligere var blevet anlagt langs [[Skolegade|Skolegades]] baghaver. | ||
redigeringer