Anonym

Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet (vis kildekode)

Versionen fra 15. feb. 2021, 19:20

22 bytes tilføjet ,  15. februar 2021
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 69: Linje 69:
'''10) Aaboulevarden – et tæt urbant forløb:''' Det sidste stykke mod havnen har Åboulevarden karakter af urban kanal. Fra 1930’erne og til slutningen af 1980’erne var åen på denne strækning overdækket og benyttet som central trafikåre i en tid hvor bilismen vandt frem. Under ledelse af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] udarbejdes et projekt til frilægning af åen, et projekt hvis realisering var undervejs i mange år opdelt i etaper.
'''10) Aaboulevarden – et tæt urbant forløb:''' Det sidste stykke mod havnen har Åboulevarden karakter af urban kanal. Fra 1930’erne og til slutningen af 1980’erne var åen på denne strækning overdækket og benyttet som central trafikåre i en tid hvor bilismen vandt frem. Under ledelse af stadsarkitekt [[Ole Østergaard]] udarbejdes et projekt til frilægning af åen, et projekt hvis realisering var undervejs i mange år opdelt i etaper.
På denne strækning af den igen fritlagte å er der stadig beplantninger på nogle strækninger, men ikke på begge sider og kun på særlige placeringer. Brinkerne på denne strækning har karakter af bolværker støbt i beton, dog med indslag af grøn beplantning på visse steder. Åen krydses i denne urbane del af flere bilbroer og mindre og lette broer til fodgængere og cyklister. Der er gjort meget ud af formgivningen og detaljeringen af broerne og ligesom også af de enkelte elementer omkring disse. Det urbane møblement, steler, trin, belægninger osv. bærer sammen med broerne præg af den periode de blev designet og bygget i.
På denne strækning af den igen fritlagte å er der stadig beplantninger på nogle strækninger, men ikke på begge sider og kun på særlige placeringer. Brinkerne på denne strækning har karakter af bolværker støbt i beton, dog med indslag af grøn beplantning på visse steder. Åen krydses i denne urbane del af flere bilbroer og mindre og lette broer til fodgængere og cyklister. Der er gjort meget ud af formgivningen og detaljeringen af broerne og ligesom også af de enkelte elementer omkring disse. Det urbane møblement, steler, trin, belægninger osv. bærer sammen med broerne præg af den periode de blev designet og bygget i.
Den vigtigste bro over åen findes på denne strækning ved [[Immervad]]. Denne bro, som ligger der, hvor åen slår et sving mod sydøst, er stedet, hvor det formodes, at man, før byen anlagdes, bedst kunne krydse åen - nemlig over et vadested, Immervad. Det var her vejen, der gik nord-syd, krydser Aarhus Å og således det sted hvor vandvejene og landvejene mødtes. Dette anses for en væsentlig og almindelige kendt lokaliseringsfaktor for en dansk købstad. Det er dette sted, der giver anledning til at trafik over land og trafik til havs mødes og at handelslivet opstår. [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Broen ved Immervad]] leder til [[Lille Torv]] og videre til [[Store Torv]] og [[Aarhus Domkirke|domkirken]], altså ind til byens historiske centrum.
Den vigtigste bro over åen findes på denne strækning ved [[Immervad]]. Denne bro, som ligger der, hvor åen slår et sving mod sydøst, er stedet, hvor det formodes, at man, før byen anlagdes, bedst kunne krydse åen - nemlig over et vadested, Immervad. Det var her vejen, der gik nord-syd, krydser Aarhus Å og således det sted hvor vandvejene og landvejene mødtes. Dette anses for en væsentlig og almindelige kendt lokaliseringsfaktor for en dansk købstad. Det er dette sted, der giver anledning til at trafik over land og trafik til havs mødes og at handelslivet opstår. [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Broen ved Immervad]] leder til [[Lille Torv]] og videre til [[Store Torv]] og [[Aarhus Domkirke|domkirken]], altså ind til byens historiske centrum.


Linje 74: Linje 75:


De talrige små og store fodgængerbroer over åen har været genstand for opmærksomhed da de blev designet. Clemens Bro, den største af disse broer er i sin nuværende form skabt i 1980’erne og bærer præg af den postmoderne stilperiode, der netop blev introduceret i denne periode. Den oprindelige bro var bygget i 1884 og findes ikke mere. Den var formgivet som en række af ’svævende’ passager hævet på søjler over åen og de langsgående gaders niveau, således at man kunne passere langs åen under broen. Den oprindelige bro var konstrueret af støbejern og formgivet i den historicistiske periode med rige detaljer typiske for tiden. Clemens Bro var fra begyndelsen det bymæssige element, der kom til at forbinde den
De talrige små og store fodgængerbroer over åen har været genstand for opmærksomhed da de blev designet. Clemens Bro, den største af disse broer er i sin nuværende form skabt i 1980’erne og bærer præg af den postmoderne stilperiode, der netop blev introduceret i denne periode. Den oprindelige bro var bygget i 1884 og findes ikke mere. Den var formgivet som en række af ’svævende’ passager hævet på søjler over åen og de langsgående gaders niveau, således at man kunne passere langs åen under broen. Den oprindelige bro var konstrueret af støbejern og formgivet i den historicistiske periode med rige detaljer typiske for tiden. Clemens Bro var fra begyndelsen det bymæssige element, der kom til at forbinde den
middelalderlige bys centrum med den nyklassicistiske byudvidelse omkring Søndergade (det nuværende ’Strøget’) syd for åen.
middelalderlige bys centrum med den nyklassicistiske byudvidelse omkring [[Søndergade]] (det nuværende ’[[Strøget]]’) syd for åen.


Langs åens nederste løb fra Immervad og til Europaplads anlagdes en lang række caféer og restauranter som et resultat af åens genåbning. Disse præger i høj grad det arkitektoniske og urbane udtryk, stedet har fået de seneste årtier, ligesom det også i meget høj grad præger det sociale liv på stedet.
Langs åens nederste løb fra Immervad og til Europaplads anlagdes en lang række caféer og restauranter som et resultat af åens genåbning. Disse præger i høj grad det arkitektoniske og urbane udtryk, stedet har fået de seneste årtier, ligesom det også i meget høj grad præger det sociale liv på stedet.


'''11) Europaplads:''' Ved Mindebro afsluttes det urbane sluttede byrum og det åbner sig op mod havnen. Åboulevardens bebyggelse af huse, der står ’skulder ved skulder’ mod åen, fortsætter på den sydvestlige side af åen, mens husrækken på den modsatte side knækker rundt ved Skolegade og åbner op mod øst. Herved dannes en plads kaldet Europa Plads – navngivet i 1961. Stedet er præget af store omdannelser siden 1800-tallets slutning, hvor overdækningen af åen, store nedrivninger af den historiske bebyggelse og senest genåbningen af åen, byggeriet af letbanen og Dokk1 spiller en central rolle for udformningen i dag. Den mest dominerende bygning på Europa Plads er højhuset Europahuset (tidligere BP-huset) opført 1957. Det er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] og siden stærkt ombygget af [[C.F. Møller]]s Tegnestue. Det har gennem tiden været et omstridt hus, der med den nye pladsudformning har fået en vis status som en nærmest ’monolitisk blok’ på højkant ved åens munding i overgangen mellem by og havn. Bygningen, der er placeret midt i byrummet, kan også ses som en afbrydelse af havnefrontens relativt ensartede bebyggelse og arkitektoniske grammatik, idet højhuset får lov at stå som den eneste vertikale markør af dette vigtige sted – åens munding, Aros/Mindet.
'''11) Europaplads:''' Ved [[Mindebro]] afsluttes det urbane sluttede byrum og det åbner sig op mod havnen. Åboulevardens bebyggelse af huse, der står ’skulder ved skulder’ mod åen, fortsætter på den sydvestlige side af åen, mens husrækken på den modsatte side knækker rundt ved [[Skolegade]] og åbner op mod øst. Herved dannes en plads kaldet Europaplads – navngivet i 1961. Stedet er præget af store omdannelser siden 1800-tallets slutning, hvor overdækningen af åen, store nedrivninger af den historiske bebyggelse og senest genåbningen af åen, byggeriet af [[letbanen]] og [[Dokk1]] spiller en central rolle for udformningen i dag. Den mest dominerende bygning på Europaplads er højhuset [[Europahuset]] (tidligere BP-huset) opført 1957. Det er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] og siden stærkt ombygget af [[C.F. Møller]]s Tegnestue. Det har gennem tiden været et omstridt hus, der med den nye pladsudformning har fået en vis status som en nærmest ’monolitisk blok’ på højkant ved åens munding i overgangen mellem by og havn. Bygningen, der er placeret midt i byrummet, kan også ses som en afbrydelse af havnefrontens relativt ensartede bebyggelse og arkitektoniske grammatik, idet højhuset får lov at stå som den eneste vertikale markør af dette vigtige sted – åens munding, Aros/Mindet.
Den omgivende lavere randbebyggelse forholder sig meget fint til skalaen i såvel Åboulevardens øvrige bebyggelse som til skalaen i havnefronten langs havnen (nævnt ovenfor). Det arkitektoniske udtryk i randbebyggelserne er sammensat igennem arkitekturhistorien med eksempler på historicisme, senklassicisme, nationalromantik, efterkrigstids-modernisme, postmodernisme og noget der ligner italiensk rationalisme fra 1980’erne.
Den omgivende lavere randbebyggelse forholder sig meget fint til skalaen i såvel Åboulevardens øvrige bebyggelse som til skalaen i havnefronten langs havnen (nævnt ovenfor). Det arkitektoniske udtryk i randbebyggelserne er sammensat igennem arkitekturhistorien med eksempler på historicisme, senklassicisme, nationalromantik, efterkrigstids-modernisme, postmodernisme og noget der ligner italiensk rationalisme fra 1980’erne.
I overgangen fra Europaplads til Mindet finder man et mindre højhus ”[[Hotel Atlantic]]”, hvis placering og arkitektur er kan siges at være problematisk. Bygningen konkurrerer på uheldig vis med [[Europahuset]] og placeringen lægger ikke op til en bygning af den højde, der er tale om. Skalaen og arkitekturen skaber tvivl om hvorledes stedets arkitektoniske, strukturelle og rumlige kontekst skal aflæses, videreudvikles og forbedres.
I overgangen fra Europaplads til Mindet finder man et mindre højhus ”[[Hotel Atlantic]]”, hvis placering og arkitektur er kan siges at være problematisk. Bygningen konkurrerer på uheldig vis med Europahuset og placeringen lægger ikke op til en bygning af den højde, der er tale om. Skalaen og arkitekturen skaber tvivl om hvorledes stedets arkitektoniske, strukturelle og rumlige kontekst skal aflæses, videreudvikles og forbedres.


'''12) Udmundingen i havnen:''' Fra Europaplads løber åen det sidste korte stykke syd om det nye multi-medie-hus Dokk1 ud i havnen. Her forlader åen den tætte by, dens tætte og sluttede byrum og ender i et bynært ’vand-rum’, der står i åben forbindelse med Aarhus Bugten og Kattegat.
'''12) Udmundingen i havnen:''' Fra Europaplads løber åen det sidste korte stykke syd om det nye multi-medie-hus Dokk1 ud i havnen. Her forlader åen den tætte by, dens tætte og sluttede byrum og ender i et bynært ’vand-rum’, der står i åben forbindelse med Aarhusbugten og Kattegat.


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/56185"