10.897
redigeringer
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 31: | Linje 31: | ||
I både Lisbjerg og Skejby var befolkningstallet stort set uforandret fra 1901, hvor der boede henholdsvis 638 og 334 indbyggere til 1970, hvor tallet var 689 og 368. | I både Lisbjerg og Skejby var befolkningstallet stort set uforandret fra 1901, hvor der boede henholdsvis 638 og 334 indbyggere til 1970, hvor tallet var 689 og 368. | ||
Anderledes så udviklingen ud i Hasle, som både blev udbygget med industrikvarterer og villa- og senere parcelhuskvarterer og efter indlemmelsen i [[Aarhus Kommune]] i 1970 også det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]]. Hasles indbyggertal gik derfor fra 354 i 1901 til 4.462 i 1970. Den hurtige udvikling gjorde også, at det i dag stort set kun er | Anderledes så udviklingen ud i Hasle, som både blev udbygget med industrikvarterer og villa- og senere parcelhuskvarterer og efter indlemmelsen i [[Aarhus Kommune]] i 1970 også det sociale boligbyggeri [[Bispehaven]]. Hasles indbyggertal gik derfor fra 354 i 1901 til 4.462 i 1970. Den hurtige udvikling gjorde også, at det i dag stort set kun er [[Hasle Kirke]], der vidner om, at her har engang ligget en landsby. | ||
Da både Lisbjerg og Skejby havde en lav bebyggelsesprocent, var den trængte Aarhus Købstadskommune meget interesseret i at få indlemmet jorden her. Dette førte til en officiel anmodning om indlemmelse til Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune fra [[Aarhus Byråd]] i 1959. Anmodningen blev dog afvist, men sagen var ikke død. | Da både Lisbjerg og Skejby havde en lav bebyggelsesprocent, var den trængte Aarhus Købstadskommune meget interesseret i at få indlemmet jorden her. Dette førte til en officiel anmodning om indlemmelse til Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune fra [[Aarhus Byråd]] i 1959. Anmodningen blev dog afvist, men sagen var ikke død. |
redigeringer