Skolebakken: Forskelle mellem versioner

'''Skolebakken''' blev anlagt som promenadesti i 1862, men har eksisteret som sti længe før det.  

===Affaldsproblemer===

[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg|thumb|350px|right|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]

===Bortskyldninger og drivtømmer===

Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstant nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør [[J. Stougaard]] i Århus Stiftstidende: ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''. Nu måtte byens indbyggere pludseligt godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.

===Promenadesti bliver anlagt===

Vi skal dog helt frem til 1862, før der endeligt blev gjort noget permanent ved ”bakkens” problemer. Den lille vej blev planeret, der blev plantet træer og opsat bænke. Gennem mange år havde aarhusianerne yndet at benytte Skolebakken som promenadesti, og nu lignede den også en sådan. En lav stenmur blev bygget så aarhusianerne kunne søndagspromenere mellem bænke og træer i fred for trafikken på murens vestside, mens den stigende trafik kunne passere øst for muren. Langs stenmuren holdt droskerne klar til at transportere gæster ud til [[Salonen]] eller [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]].

===Ejendomme skyder op===

I begyndelsen af 1900-tallet ændrede Skolebakken endnu engang karakter. På den vestlige side skød nye og større ejendomme op.  I 1903 begyndte opførelse af Katedralskolens nye hovedbygning på hjørnet af [[Skolegyde]]. I 1910’erne blev de store beboelsesejendomme på nr. [[Skolebakken 5|5]], [[Skolebakken 7|7]] og [[Skolebakken 11|11]] opført, mens [[Skolebakken 17|nr. 17]] på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade]] allerede var blevet opført i 1870. Den smukke ejendom, der ligger trukket tilbage fra vejen, klemt inde mellem nr. 11 og 17 blev opført i 1880 i historicistisk stil. Faktisk har bygningen slet ikke adresse på Skolebakken, men er blot et baghus til [[Mejlgade]] [[Mejlgade 8|8]] – i dag tilhørende katedralskolen.

===Promenadestien forsvinder===

Skolebakkens fine promenadestrækning kom efterhånden til at fungere som en snæver tragt for trafikken mellem [[Havnegade]] og Kystvejen, og i 1915 måtte promenadestien lade livet til fordel for en udvidelse af kørebanen. Den sidste lille købmandsejendom forsvandt da restauratør [[F.E. Gaarde]] i 1919 købte og nedrev naboejendommen til katedralskolen. I stedet kunne Gaarde i 1921 åbne dørene for sin nyopførte mondæne [[Restaurant Palæ]]. Den smukke restaurationsbygning måtte i 1950’erne lade livet for katedralskolens udvidelser.  

===Pakhuskajen===

På gadens østside har der aldrig været beboelsesejendomme. Da havet blev tvunget tilbage, var det for at gøre plads til [[Pakhuskajen]]. Her blev blandt det store havnepakhus [[Karens Mølle]] opført i 1888, og i 1907 kom det lidt mindre [[Pakhus 27]]. I 1962 nedbrændte Karens Mølle, men allerede samme år kunne [[KFK]] påbegynde opførelsen af deres nye store silobygning på brandtomten.  

A.M.C’s bygning blev nedrevet i 1999. KFKs bygning fulgte kort tid efter, og efter en længere debat blev Pakhus 27 nedrevet for at gøre plads til den nye havneplads. Der er blevet åbnet op, så der atter er havudsigt fra Skolebakken. Meget er sket på Skolebakken de sidste 200 år, men som Stiftstidende udtrykte det i 1915: ''”medens selve Skolebakken ikke kunde modstaa Tidens ubarmhjertige Damptromle, vil Erindringen om dette gamle Stykke Aarhus ikke være saa let at rykke ud af Aarhusianernes Hjerter.”''

==Kilder og litteratur==