Bakkegårdskolen: Forskelle mellem versioner

97 bytes tilføjet ,  15. oktober 2012
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 7: Linje 7:
Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.
Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.


==Litteratur og kilder==  
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.
*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.


[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
3.652

redigeringer