Anonym

Borum-Lyngby Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Borum-Lyngby Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 23. nov. 2020, 10:44

5.057 bytes tilføjet ,  23. november 2020
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Kommunen opstod i forbindelse med anordningen om landkommunalvæsenet i 1841. [[Borum Sogn]] i Framlev herred og Lyngby sogn i Hasle herred udgjorde tilsammen Borum-Lyngby Kommune. Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskabets, hvis vigtigste opgaver var fattigvæsen, skoler og veje. I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft, der ændrede betegnelsen sogneforstanderskab til sogneråd. Opgaverne var de samme, men de blev over tid udvidet med nye kommunale opgaver.
Fra 1842 til 1970 var indbyggerne i '''Borum-Lyngby Kommune''' herrer i deres egen selvstændig kommune. Moderne tiders krav gjorde dog, at kommunen ofte måtte samarbejde med nabokommunen [[Sabro-Fårup Kommune|Sabro-Fårup]], hvor både alderdomshjem og skole kom til at ligge.


Borum-Lyngby Kommunes samlede areal var 1731 ha. I 1850 var befolkningstallet 566, mens det i 1960 var 747.
=== Kommunen ===
I både Borum og Lyngby byer var der kirke og skole. I Borum var også en forskole. Skolerne blev dog nedlagt og eleverne flyttet til centralskolen i Sabro, der stod færdig i 1964. I Borum var også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse samt et forsamlingshus.
Borum-Lyngby Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af [[Borum Sogn]] i [[Framlev Herred]] og annekset [[Lyngby Sogn]] i [[Hasle Herred]].  


I kommunen ligger den berømte [[Borum Eshøj]] (104m), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. Af nævneværdige gårde kan nævnes: Borum Østergård, Yderupgård og Hovedgården [[Lyngbygård]].  
Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
 
1. april 1970 var det slut med selvstændigheden, og de politiske beslutninger vedrørende området skulle nu ikke længere tages i sognerådsformand Niels Kjeldsen Jensens hjem på Baskærgård og i mødelokalet i [[Borum Forsamlingshus]], men på det store [[Aarhus Rådhus|rådhus]] ude i Aarhus.
 
=== Geografien ===
Borum-Lyngby Kommune lå omgivet af kommunerne [[Sabro-Fårup Kommune|Sabro-Fårup]], [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune|Brabrand-Sønder Årslev]] og [[Harlev-Framlev Kommune|Harlev-Framlev]], der alle blev en del af [[Aarhus Kommune]] ved kommunalreformen i 1970. Derudover delte Borum-Lyngby kommunegrænse med Skivholme-Skovby Kommune, der ved kommunalreformen blev en del af Galten Kommune og Lading Kommune, der senere blev en del af Hammel Kommune.
 
Indtil 1924 hørte [[Tovsgård]] med tilhørende 30 tønder land også til kommunen, selvom den lå i Brabrand-Sønder Årslev Kommune. Dette skyldtes, at Tovsgård var godsejeren på [[Lyngbygård]]s såkaldte enemærke, og Lyngbygård lå i Borum-Lyngby Kommune.
 
Kommunens samlede areal var 1731 hektar og bestod af højtliggende, sand- og lermuldet og bakket jord. De to sogne blev adskilt af [[Lyngbygård Å]] og [[Yderup Bæk]]. Der var mose i kommunen samt en del større skovområder – herunder fredskov i begge sogne. I kommunen lå ud over [[Borum]] og [[Lyngby]] også landsbyen [[Yderup]], godset [[Lyngbygård]] og en række gårde med [[Borum Østergård]], [[Lyngby Østergård]] og [[Yderupgård]] som de største.
 
=== Udviklingen før 1900-tallet ===
Der har været beboelse i området siden oldtiden, hvilket adskillige arkæologiske fund og oldtidsminder vidner om. Det mest berømte er [[Borum Eshøj]] (104 meter), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. I dag er gravhøjens indre rekonstrueret på [[Moesgård Museum]].
 
Borum var en betydelig landsby med mange gårde. Ved midten 1800-tallet var der 396 indbyggere i sognet fordelt på 22 gårde og 35 huse, hvoraf langt de flest lå inde i landsbyen. Kro var der fra gammel tid som følge af landsbyens beliggenhed ved både landevejen fra Randers til Skanderborg og indtil midten af 1800-tallet også landevejen fra Aarhus til Viborg.
 
I 1861 hærgede en voldsom brand byen og 18 bygninger – her i blandt to gårde, skolen, smedjen og byens fattighus – brændte ned til grunden. Nyheden om den forfærdelige begivenhed nåede også til Aarhus, hvor [[Århus Stiftstidende]] igangsatte en indsamling til de ramte familier. Branden og den igangværende udflytning af landsbyens gårde satte gang i en ny udvikling i Borum. På de forladte og nedbrændte tomter blev opført boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere.
 
Lyngby var noget mindre end Borum, hvilket blandt andet skyldtes Lyngbygård. Lyngbygård nævnes allerede i 1300-tallet, men blev omkring 1580 oprettet som hovedgård. I den forbindelse forsvandt mindst fem af landsbyens gårde, og omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark blev inddraget. Ved midten 1800-tallet boede der i sognet 210 indbyggere.
 
Langt de fleste af kommunens 606 indbyggere var ved midten af 1800-tallet beskæftiget i landbruget, men en del supplerede især om vinteren indkomsten med skovarbejde.
 
=== Udviklingen fra 1900-tallet ===
Op gennem 1900-tallet holdt kommunens indbyggertal sig stabilt; i 1901 boede der 709, mens der i 1970 boede 756 indbyggere. Landbruget stod stadig i centrum, og mange af byens erhverv, som dyrlæge, smed og mejeriet, var kædet sammen med landbruget. Derudover lå der i landsbyen også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse samt et forsamlingshus, som var og er omdrejningspunkt for mange af byens festlige begivenheder. I 1948 blev andelsmejeriet suppleret med et andelsfryseri, hvor medlemmer kunne have deres egen fryseboks.
 
I både Borum og Lyngby var der skole, men disse blev nedlagt i 1964, da [[Sabro Korsvej-Skolen|centralskolen]] i [[Sabro]] blev indviet, hvor også kommunens bibliotek blev flyttet hen.
 
Generelt har der ikke fundet den store bebyggelsesmæssige udvikling sted i hverken Borum eller Lyngby, hvilket især skyldes Lov om By- og Landzoner, der blev vedtaget i 1969, der henførte de to landsbyer til landzone og ikke et vækstområde.
 
Lyngbygård bliver i dag drevet som et familieejet landbrug, men dele af jorden er i dag udlejet til Lyngbygaard Golf.
 
Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig i dag deres præg på bybilledet, men de forsvinder lige så stille og erstattes med moderne bygninger, mens de tilbageværende primært bruges til andre formål.


Borum-Lyngby Kommune blev en del af [[Aarhus Kommune]] med kommunalreformen i 1970.




==Litteratur og Kilder==
==Litteratur og Kilder==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128862 Se Borum-Lyngbys Kommunes arkiv]}}
* [https://www.borum-lyngby.dk/ Læs mere Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne]
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.


Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.


J.P. Trap: Danmark, Bind 8, Gads forlag, 1963
* Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml


Nationalmuseet https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/familien-fra-borum-eshoej/
* Nationalmuseet https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/familien-fra-borum-eshoej/
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/55202"