Anonym

Sydafrikakomiteen i Århus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:
'''</big>
'''</big>


Soweto-opstanden og den blodige nedkæmpelse af den var baggrunden for, at Sydafrikako­miteen blev dannet i Århus. Initiativet kom fra Kirkernes Raceprogram, der i det tidlige efterår 1976 arrangerede et offentligt møde på "Huset" med den sydafrikanske flygtning Godfrey Beck, som taler. En bred vifte af organisationer og partier var indbudt til mødet med det for­mål at få skabt et fælles, lokalt initiativ i solidaritet med apartheid-regimets modstandere. Kommunisterne var blandt de indbudte, og derfor deltog jeg - Søren Buksti<ref>Denne fremstilling blev skrevet i marts 2012 - 35 år efter dannelsen af Sydafrikakomiteen. I juni 1986 fik jeg overladt en del af Sydafrikakomiteens ar­kiv med henblik på, at skulle skrive noget om komiteens start, men først i 2012 kom der en tekst ud af det. Jeg har bladet i de indkomne og udgående breve, pluklæst i de gamle materialer og avisudklip, og i øvrigt trukket på hukommelsen, som selvfølgelig er noget hullet efter så mange år. Arkivet er afleveret til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.</ref> - som repræsentant for DKP.  
Soweto-opstanden og den blodige nedkæmpelse af den var baggrunden for, at Sydafrikako­miteen blev dannet i Århus. Initiativet kom fra Kirkernes Raceprogram, der i det tidlige efterår 1976 arrangerede et offentligt møde på "Huset" med den sydafrikanske flygtning Godfrey Beck, som taler. En bred vifte af organisationer og partier var indbudt til mødet med det for­mål at få skabt et fælles, lokalt initiativ i solidaritet med apartheid-regimets modstandere. Kommunisterne var blandt de indbudte, og derfor deltog jeg - Søren Buksti<ref> koordinerende sekretær fra komiteens grundlæggelse, senere benævnt formand. Ophørte som aktivist i Sydafrikakomiteen i juni 1980 efter et års arbejdsløshed. Måtte flytte til Nordjylland for at få job.
Denne fremstilling blev skrevet i marts 2012 - 35 år efter dannelsen af Sydafrikakomiteen. I juni 1986 fik jeg overladt en del af Sydafrikakomiteens ar­kiv med henblik på, at skulle skrive noget om komiteens start, men først i 2012 kom der en tekst ud af det. Jeg har bladet i de indkomne og udgående breve, pluklæst i de gamle materialer og avisudklip, og i øvrigt trukket på hukommelsen, som selvfølgelig er noget hullet efter så mange år. Arkivet er afleveret til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.</ref> - som repræsentant for DKP.  


I løbet af de næste måneder blev grundlaget, organisationsformen og aktivitetsplanen skitse­ret med Kirkernes Raceprogram, Mellemfolkeligt Samvirke og DKP, som de afgørende par­ter. Godfrey Beck var med fra Raceprogrammet, men han havde været formand for tekstilar­bejdernes fagforening i Durban i begyndelsen af 1960´erne. Siden 1974 havde han været FN-flygtning i Århus, og han blev en central ildsjæl i Sydafrikakomiteen frem til sin død i 1986.
I løbet af de næste måneder blev grundlaget, organisationsformen og aktivitetsplanen skitse­ret med Kirkernes Raceprogram, Mellemfolkeligt Samvirke og DKP, som de afgørende par­ter. Godfrey Beck var med fra Raceprogrammet, men han havde været formand for tekstilar­bejdernes fagforening i Durban i begyndelsen af 1960´erne. Siden 1974 havde han været FN-flygtning i Århus, og han blev en central ildsjæl i Sydafrikakomiteen frem til sin død i 1986.
Linje 32: Linje 33:


Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lyk­kedes at opbygge en stærk lokal komite i Århus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af vores erfaringer.  
Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lyk­kedes at opbygge en stærk lokal komite i Århus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af vores erfaringer.  
Med dannelsen af Landskomiteen ændrede arbejdet i Sydafrikakomiteen sig efterhånden. Fra starten havde den været en række organisationers fælles initiativ, hvis udvikling især afhang af, at organisationernes repræsentanter kunne enes om målet og midlerne, arbejde sammen og stille arbejdskraft og aktivister til rådighed. Nu var vi en afklaret kreds af engagerede perso­ner, hvoraf vi var nogle organisationsrepræsentanter, der i praksis fungerede uden at skulle forelægge afgørelserne i vores organisationer. Sydafrikakomiteen var ved at udvikle sig til en græsrodsorganisation med støtte fra tilsluttede organisationer. Samtidig var Sydafrikakomite­en i Århus nærmest blevet en underafdeling af Landskomiteen Sydafrika Aktion. Lokalt stolede vi på hinanden;  f.eks. lod Raceprogrammet sig ofte repræsentere af den udstationerede mi­litærnægter uden skelen til politisk tilhørsforhold. Vi fortsatte og udbyggede boykotten, sam­lede penge ind til ANC og SACTU, brugte de fælles netværk og udforskede forbindelserne med Sydafrika i en sådan grad, at vi i 1979, på vegne af Landskomiteen, sendte en doku­menteret rapport om de økonomiske forbindelser til FN.
[[Fil:Frugtaktion 1979.jpg|thumb]]
[[Fil:Frugtaktion 1979.jpg|thumb]]
Til gengæld blev det vanskeligere at skaffe aktivister fra de tilknyttede organisationer. Andre politiske emner trængte sig på. Den 2. kolde krig brød ud. NATOs dobbeltbeslutning om op­stilling af 572 mellemdistance-atomraketter i december 1979 ,og Sovjets invasion i Afghani­stan kort tid efter, lagde beslag på mange kræfter i DKP og DKU.
Med dannelsen af Landskomiteen ændrede arbejdet i Sydafrikakomiteen sig efterhånden. Fra starten havde den været en række organisationers fælles initiativ, hvis udvikling især afhang af, at organisationernes repræsentanter kunne enes om målet og midlerne, arbejde sammen og stille arbejdskraft og aktivister til rådighed. Nu var vi en afklaret kreds af engagerede perso­ner, hvoraf vi var nogle organisationsrepræsentanter, der i praksis fungerede uden at skulle forelægge afgørelserne i vores organisationer. Sydafrikakomiteen var ved at udvikle sig til en græsrodsorganisation med støtte fra tilsluttede organisationer. Samtidig var Sydafrikakomite­en i Århus nærmest blevet en underafdeling af Landskomiteen Sydafrika Aktion. Lokalt stolede vi hinanden;  f.eks. lod Raceprogrammet sig ofte repræsentere af den udstationerede mi­litærnægter uden skelen til politisk tilhørsforhold. Vi fortsatte og udbyggede boykotten, sam­lede penge ind til ANC og SACTU, brugte de fælles netværk og udforskede forbindelserne med Sydafrika i en sådan grad, at vi i 1979, på vegne af Landskomiteen, sendte en doku­menteret rapport om de økonomiske forbindelser til FN.
Personligt tog jeg afsked med Sydafrikakomiteen i juni 1980. Efter et år som arbejdsløs gym­nasielærer fik jeg endelig job i Nordjylland, og kræfterne skulle bruges andre politiske op­gaver lokalt.
 
 
 
<small>
</small>
19

redigeringer