9.515
redigeringer
SBC (diskussion | bidrag) |
mNo edit summary |
||
(4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000186376 lille.jpg|thumb|right|400px|Blot 60 år efter jernbanen blev anlagt i byen, var [[Banegraven|banegraven]] for lille og måtte udvides. Udvidelsen gik blandt andet ud over [[Hallsvej]], der blev decimeret til [[Hallssti]] (beliggende lige uden for billedets venstre side). Også den gamle [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Frederiksbro]], der ses på billedet, måtte udskiftes med en større. I højre side af billedet ses [[Morten Børups Gade]]. [[Hammerschmidt Foto]], 1922, [[Aarhus Stadsarkiv]].]] | [[Fil:000186376 lille.jpg|thumb|right|400px|Blot 60 år efter jernbanen blev anlagt i byen, var [[Banegraven|banegraven]] for lille og måtte udvides. Udvidelsen gik blandt andet ud over [[Hallsvej]], der blev decimeret til [[Hallssti]] (beliggende lige uden for billedets venstre side). Også den gamle [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Frederiksbro]], der ses på billedet, måtte udskiftes med en større. I højre side af billedet ses [[Morten Børups Gade]]. [[Hammerschmidt Foto]], 1922, [[Aarhus Stadsarkiv]].]] | ||
Linje 17: | Linje 15: | ||
De færreste ved, at der i årene omkring 1900 blev arbejdet med at opføre endnu en bro lidt vest for Frederiksbroen, der skulle forbinde [[Ewaldsgade]] og [[Eckersbergsgade]]. ”[[Ewaldsbroen]]” var [[Aarhus Kommune|kommunens]] projekt, og den skulle også betales af kommunen, men arbejdet skulle koordineres med statsbanernes ønsker for banegravens anvendelse. | De færreste ved, at der i årene omkring 1900 blev arbejdet med at opføre endnu en bro lidt vest for Frederiksbroen, der skulle forbinde [[Ewaldsgade]] og [[Eckersbergsgade]]. ”[[Ewaldsbroen]]” var [[Aarhus Kommune|kommunens]] projekt, og den skulle også betales af kommunen, men arbejdet skulle koordineres med statsbanernes ønsker for banegravens anvendelse. | ||
Det var først senere med kommunens køb af [[Marselisborg Gods]] i 1896, at en samlet byplan for bebyggelsen af det sydlige Aarhus kom til. I første omgang blev det stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s opgave. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] fravalgte dog hans forslag, og i stedet vandt arkitekt [[Hack Kampmann]] og den københavnske stadsingeniør [[Charles Ambt]], men Ewaldsbroen blev i første omgang fastholdt. Idéen skulle overleve helt ind til 1928. | Det var først senere med kommunens køb af [[Marselisborg Gods]] i 1896, at en samlet byplan for bebyggelsen af det sydlige Aarhus kom til. I første omgang blev det stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Jørgensen]]s opgave. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] fravalgte dog hans forslag, og i stedet vandt arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og den københavnske stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]], men Ewaldsbroen blev i første omgang fastholdt. Idéen skulle overleve helt ind til 1928. | ||
===Flankeret af gader=== | ===Flankeret af gader=== | ||
Linje 103: | Linje 101: | ||
Et af tre løsningsforslag fremlagt i 2015 var at flytte perronerne og Hovedbanegården ud i Banegraven. Forslaget var stillet af BaneDanmark, men de meldte senere ud i august 2016, at løsningen ikke viste sig at give de ønskede fordele. Som spørgsmålet tidligere har været i Aarhus’ historie omkring banegraven, omhandler det fordelingen af anlægsudgifter mellem kommunen og staten. | Et af tre løsningsforslag fremlagt i 2015 var at flytte perronerne og Hovedbanegården ud i Banegraven. Forslaget var stillet af BaneDanmark, men de meldte senere ud i august 2016, at løsningen ikke viste sig at give de ønskede fordele. Som spørgsmålet tidligere har været i Aarhus’ historie omkring banegraven, omhandler det fordelingen af anlægsudgifter mellem kommunen og staten. | ||
Et flertal i Aarhus Byråd | Et flertal i Aarhus Byråd anbefalede staten at ombygge Bruuns Bro og Vandrehallen frem for en nedgravning af spor og perroner. | ||
I oktober 2019 blev der på rådhuset afholdt konference om udviklingen af banegårdskvarteret, og i slutningen af 2020 var planerne om en overdækningen af banegraven atter til debat. | |||
Historien om Banegravens betydning er et vidne om Aarhus’ dynamiske karakter, mange facetterede historie og evige foranderlighed. | |||
==Henvisninger== | ==Henvisninger== |