11.554
redigeringer
Aarhus Cyklebane: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
Aarhus Cyklebane havde allerede i 1950’erne gældsat sig for at kunne stå bag opførelsen af hovedtribunen, og selv om bygningen var brandforsikret, opstod der efter branden usikkerhed om, hvorvidt det kunne betale sig at bygge oven på ruinerne af den nedbrændte tribune, eller om der skulle bygges helt nyt. Det blev til en ombygning af den markante betonkonstruktion, og i 1980 kunne publikum igen få tag over sig på tribunepladserne. Cykelbanens fremtid er flere gange siden begyndelsen af 1980’erne blevet heftigt diskuteret, men den står endnu, og med fredningsforslaget kan der tegne sig en lys fremtid for cykelbanen. | Aarhus Cyklebane havde allerede i 1950’erne gældsat sig for at kunne stå bag opførelsen af hovedtribunen, og selv om bygningen var brandforsikret, opstod der efter branden usikkerhed om, hvorvidt det kunne betale sig at bygge oven på ruinerne af den nedbrændte tribune, eller om der skulle bygges helt nyt. Det blev til en ombygning af den markante betonkonstruktion, og i 1980 kunne publikum igen få tag over sig på tribunepladserne. Cykelbanens fremtid er flere gange siden begyndelsen af 1980’erne blevet heftigt diskuteret, men den står endnu, og med fredningsforslaget kan der tegne sig en lys fremtid for cykelbanen. | ||
==Tidslinje== | |||
*1922 | |||
Den 9. juli indvies Aarhus Cyklebane på arealet umiddelbart vest for stadion, hvor stadion ikke har haft råd til at anlægge to projekterede øvelsesbaner til fodbold. Den nystartede forening Aarhus Baneklub har fået tegnet banen af baneingeniør Engquist og indsamlet 38.000 kr. til formålet. Byrådet har bevilget 20.000 kr. til byggeriet og overdraget Idrætsparken arealet i 20 år. Aarhus Baneklub får driften mod, at Idrætsparken får 25 % af indtægterne. Cykelbanen er 250 meter lang og har en langside på 62 meter som den parisiske Velodrome d’Hiver. I folkemunde bliver banen kendt som ”Gryden”, da den seks meter brede cementbane skråner nedad. Langs banen er der plads til 6.000 tilskuere og en lille tribune med plads til et par hundrede. Der er 12 totalisatorboder, da banens økonomi er baseret på spil. | |||
*1934 | |||
Idrætsparken overtager vedligeholdelsen af Aarhus Cyklebane, da Aarhus Baneklub er fallitten nær på grund af faldende tilskuertal. Anlægget er i sølle forfatning, og tribunen er styrtet sammen under et stormvejr. Der igangsættes en gennemgribende renovering og installeres lys, så der kan køres aftenløb. Det renoverede anlæg indvies den 23. maj med en festlighed i restauranten og et aftenløb, hvor 30 ryttere dyster på cementen. | |||
*1940 | |||
Den 24. juli indvies den nye Aarhus Cyklebane, som er påbegyndt i 1939. Cykelbanen er lagt, hvor den gamle opvisningsbane lå, og en ny er anlagt bag ved Ebeltoft-tribunen, hvor den gamle cykelbane lå. Den nye cementbane er 333,5 meter lang og otte meter bred. Banens bløde sving muliggør større fart i løbene. Det nye anlæg består desuden af en betontribune med restaurant, totalisatorboder, slikboder, garderober, kontorer og toiletter. På inderkredsen har man opført en rytterkabine med omklædningsrum. Der er plads til 8.000 tilskuere. Arbejdet er udført som ungdomsarbejde og koster 140.000 kr., hvoraf de 60.000 er lånt af kommunen. | |||
*1947 | |||
Arkitekt C.F. Møller vinder en arkitektkonkurrencen med et storstilet projekt til 16-18 mio. kr. for ombygning af hele området ved idrætsparken. Projektet indeholder blandt andet forslag til en ny og længere cykelbane med amfiteatralske tilskuerpladser rundt om. Banens midte skal kunne bruges til udendørs koncerter og andre arrangementer. Projektet må dog lægges på hylden på grund af materialemangel efter krigen. | |||
*1954 | |||
Den 14. maj indvier Aarhus Cyklebane en ny tribune, som har kostet 550.000 kr. Tribunen har plads til 800 mennesker og en restaurant i toppen med udsigt over skoven, byen og bugten. Cykelbanen kommer til at døje med dårlig økonomi de følgende årtier på grund af den gæld, man har pådraget sig ved tribunebyggeriet, og faldende tilskuertal. | |||
*1975 | |||
Den efterhånden nedslidte cykelbane moderniseres. Der installeres et nyt lysanlæg med to 24 meter høje master med hver 15 2.000 watt lamper, hvorved lysstyrken kommer op på 350 lux mod tidligere 100. Totalisatorspillet, som er lukket ned i 1972, genåbnes med frivilligt personale. Der savnes dog stadig tidssvarende omklædningsrum. Der har været brand i den gamle træbygning, og restauranten er lukket af sundhedsmyndighederne. | |||
*1980 | |||
Cykelbanen får en ny tribune i to etager efter, at den gamle er nedbrændt året før. Der indrettes også en restaurant, sauna og massagerum samt klub- og mødelokaler. | |||
*2001 | |||
Byrådet arbejder med en plan for overdækning af cykelbanen til 60 mio. kr. og flytning af væddeløbsbanen til Vilhelmsborg. Tænketanken Space Makers foreslår, at arealet bruges til flere haller og et vandland. Rådmand Niels Eskildsen foreslår at bygge en multihal på cykelbanens areal, og byrådsmedlem for Venstre, Niels Brøchner, vil have et hotel på området. Planerne må dog skrottes, da væddeløbsbanen i 1980 har indgået kontrakt med kommunen om leje af området indtil 2030. | |||
*2016 | |||
AGF starter en indsamling for et nyt fodboldstadion med hjemmesiden Nycerespark.dk, hvor man kan købe støttebeviser til 100 kr. Fan Trust Aarhus, som består af AGF-fans og -aktionærer, sender et åbent brev til byrådsmedlemmerne med opfordring til at støtte sagen. I byrådet foreslår Venstre at frasælge cykelbanen og væddeløbsbanen for at skaffe penge til formålet, mens de konservative vil privatisere stadion. Det besluttes at lade et uafhængigt konsulentfirma undersøge mulighederne. | |||
