487
redigeringer
Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde (vis kildekode)
Versionen fra 18. dec. 2019, 10:47
, 18. december 2019ingen redigeringsopsummering
Thorup (diskussion | bidrag) No edit summary |
Thorup (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
===Andre institutioner i byen=== | ===Andre institutioner i byen=== | ||
Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne yde indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af | Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne yde indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”[[De 24 mænd]]” før de blev optaget i byrådet. | ||
Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyret selvstændige magt idet han jo netop repræsenterede kongen dog dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård. | Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyret selvstændige magt idet han jo netop repræsenterede kongen dog dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård. | ||
