Anonym

Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 92: Linje 92:
Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt industrivirksomhed efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.
Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt industrivirksomhed efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.


I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus│jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.
I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.


De første industrivirksomheder i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken│Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet│Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.
De første industrivirksomheder i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.


Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. Byens mark, som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.
Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. Byens mark, som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.
487

redigeringer