248
redigeringer
Tilst: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Bygning og erhverv:
Jja (diskussion | bidrag) |
Jja (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
Den indre struktur er stærkt ændret, idet gårdene, som tidligere helt dominerede billedet, er veget i baggrunden og er blevet afløst af huse. Af de oprindelig 20 gårde var der i 1974 kun 6 tilbage, resten er udflyttede eller udparcellerede. På de forladte pladser er opført nye huse, eller der er udlagt haver, men i betydeligt omfang er også de gamle stuehuse bevaret og omdannet til boliger for familier uden for landbruget. Bygningerne består af gårde, beboelseshuse, fabriksbygninger og udhuse. | Den indre struktur er stærkt ændret, idet gårdene, som tidligere helt dominerede billedet, er veget i baggrunden og er blevet afløst af huse. Af de oprindelig 20 gårde var der i 1974 kun 6 tilbage, resten er udflyttede eller udparcellerede. På de forladte pladser er opført nye huse, eller der er udlagt haver, men i betydeligt omfang er også de gamle stuehuse bevaret og omdannet til boliger for familier uden for landbruget. Bygningerne består af gårde, beboelseshuse, fabriksbygninger og udhuse. | ||
Der var i 1974 inden for afgrænsningen 7 landbrugsejendomme, der blev drevet som 6 bedrifter. Industri (alt samlet i industrikvarteret) spiller en ikke ringe rolle, og den offentlige service omfatter kirken og forsamlingshuset. Den private service indrangerer byen på mediært niveau blandt de 5 service-grupper | Der var i 1974 inden for afgrænsningen 7 landbrugsejendomme, der blev drevet som 6 bedrifter. Industri (alt samlet i industrikvarteret) spiller en ikke ringe rolle, og den offentlige service omfatter kirken og forsamlingshuset. Den private service indrangerer byen på mediært niveau blandt de 5 service-grupper undersøgelsen opererer med. Ingen anden klasse-2 kernelandsby når tilsvarende højt, men dette skal ses i sammenhæng med, at hele Stor-Tilst udgør en enhed erhvervs- og servicemæssigt. <br /> | ||
Byen må efter funktion betegnes som beboelsesorienteret med et vist serviceapparat. Landruget er dog stadig fremtrædende uden at det dog præger byen. | Byen må efter funktion betegnes som beboelsesorienteret med et vist serviceapparat. Landruget er dog stadig fremtrædende uden at det dog præger byen. | ||
