248
redigeringer
Jja (diskussion | bidrag) |
Jja (diskussion | bidrag) |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Den gamle bygade var tenformet og betydeligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet 7 - lå ved gaden, 4 ved nordsiden, 2 ved sydsiden og 1 ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de 7 gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), 1 stærkt reduceret mindre gård og 4 beskedne husmandsssteder. 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs [[Revelhøjvej]] og [[Marienlystvej]]. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet. | Den gamle bygade var tenformet og betydeligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet 7 - lå ved gaden, 4 ved nordsiden, 2 ved sydsiden og 1 ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de 7 gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), 1 stærkt reduceret mindre gård og 4 beskedne husmandsssteder. I 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs [[Revelhøjvej]] og [[Marienlystvej]]. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet. | ||
Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord | Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord. | ||
4 småejendomme og 4 landarbejderhuse, der tidligere var en del af Brendstrupgård, er siden blevet selvstændige enheder og delvis uden tilknytning til gården. | 4 småejendomme og 4 landarbejderhuse, der tidligere var en del af Brendstrupgård, er siden blevet selvstændige enheder og delvis uden tilknytning til gården. |
redigeringer