9.515
redigeringer
Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...) |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1862 banegaard.jpg| | <mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.150343 longitude=10.204647> | ||
{ | |||
"type": "Feature", | |||
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204647, 56.150343] }, | |||
"properties": { | |||
"marker-symbol": "marker", | |||
"marker-size": "medium", | |||
"marker-color": "0050d0" | |||
} | |||
} | |||
</mapframe> | |||
[[Fil:1862 banegaard.jpg|350px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | |||
Den 2. september 1862, blev '''Aarhus Banegård''' indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Den første gennemkørsel på strækningen mellem Aarhus og Randers fandt dog sted allerede 29. juni 1862. Turen til Randers tog 1¾ time fraregnet ophold undervejs. Overalt på ruten blev toget modtaget med jubel af store menneskemængder. ”Folkets Avis” skrev, at ''”I denne Tid dreier alle Samtaler i Byerne Aarhuus og Randers sig næsten udelukkende om et meget stort Væddemaal om 2000 Pund Sterling, omtrent 19.000 Rigsdaler, som er indgaaet mellem en større Eiendomsbesidder og en af de engelske Ingenieurer ved Jernbane-Anlæget.”'' Ingeniøren skulle have hævdet, at toget ville komme hurtigere frem fra Aarhus til Randers end godsejerens heste, skønt jernbanen var 7 mil og landevejen kun 4¾ mil. | Den 2. september 1862, blev '''Aarhus Banegård''' indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Den første gennemkørsel på strækningen mellem Aarhus og Randers fandt dog sted allerede 29. juni 1862. Turen til Randers tog 1¾ time fraregnet ophold undervejs. Overalt på ruten blev toget modtaget med jubel af store menneskemængder. ”Folkets Avis” skrev, at ''”I denne Tid dreier alle Samtaler i Byerne Aarhuus og Randers sig næsten udelukkende om et meget stort Væddemaal om 2000 Pund Sterling, omtrent 19.000 Rigsdaler, som er indgaaet mellem en større Eiendomsbesidder og en af de engelske Ingenieurer ved Jernbane-Anlæget.”'' Ingeniøren skulle have hævdet, at toget ville komme hurtigere frem fra Aarhus til Randers end godsejerens heste, skønt jernbanen var 7 mil og landevejen kun 4¾ mil. | ||
=== Den første banegårdsbygning === | === Den første banegårdsbygning === | ||
[[Fil:1905 banegård.jpg| | [[Fil:1905 banegård.jpg|350px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | ||
Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]]. | Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]]. | ||
| Linje 32: | Linje 43: | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||