Banegraven: Forskelle mellem versioner

===Tidlige forsøg på overdækning===

Idéen om en overdækning af Banegraven blev første gang luftet offentligt allerede i 1915 i forbindelse med Banegravens udvidelse. Forslaget i Aarhus Stiftstidende sigtede på at skabe et nyt ”centrum for Frederiksbjerg-handel” ved at overdække Banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiksbro.

Forslaget blev stillet igen under Besættelsen. Malermester Staalby bragt forslaget frem i byrådet som et hårdt tiltrængt beskæftigelsesprojekt for byens mange håndværkere. Forslaget skulle medfinansieres gennem en ansøgning til den statslige Vejfond. Statsbanerne oplyste, at de kun ville gå med til en overdækning langs Hallssti. Ultimativt faldt den delvise overdækning på grund af besættelsestidens materialemangel.

===Cykler i stedet for biler og busser===

I 1955 blev forslaget stillet igen i byrådet, men de ca. 10-15 mio. (i 1955-priser) var et ”temmelig afskrækkende beløb”. Året efter foreslog Arbejdernes Landsbank med arkitekt Mogens Klinge en overdækning. Den store debat begyndte igen i 1960’erne. Bilerne havde for alvor gjort deres indtog i de danske byer, og der blev afsøgt muligheder for parkeringspladser i hele byen. En overdækning af Banegraven eller som minimum parkeringspladser ved Kriegersvej og Hallssti blev foreslået, men staten gav afslag om finansiering fra Vejfonden i 1965. På samme tid blev mulighederne for et ”halprojekt” og flytning af Rutebilstationen også diskuteret i byrådet.

Overdækningen blev igen aktuel i 1980’erne. I første omgang stammede planerne fra statsbanerne i 1981, og siden kom et forslag fremlagt af ejendomsudvikleren Flemming Thomsen i samarbejde med tegnestuen C.F. Møller i 1984. Skitseprojektet indeholdt boliger, kontorer, restauranter og hotel i samlet 135.000 etagekvadratmetre, men skitserne var for ufuldstændige til videre behandling i byrådet. Til gengæld blev Bruuns Bro udvidet med en overdækket cykelbalkon og trapper ned til perronerne i 1987.

===Nye kontorer i centrum===