1.778
redigeringer
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Oprindeligt blev Beder benævnt ''Bithræth'', | Oprindeligt blev Beder benævnt ''Bithræth'', en sammentrækning af ordene ''Bith'' og ''ræth'', som betyder henholdsvis ''græsgang'' og ''kvægfold''. Beder betyder derfor ''kvægfolden på græsgangen''. I 1297 nævnes byen som ''Bithreth'', men fra 1403 har den sit nuværende navn. Byen er anlagt engang før midten af 1100-tallet, da Beder Kirke stammer fra den tid. Der har dog været menneskelig aktivitet i området siden bronzealderen. | ||
==== Stationen i Beder ==== | ==== Stationen i Beder ==== | ||
Åbnede i 1884 med Hads-Ning Herreders Jernbanestrækning (Odderbanen) mellem [[Aarhus]] og [[Odder]]. Den lukkede i august 2016 for at blive ombygget til [[ | Åbnede i 1884 med [[Hads-Ning Herreders Jernbaner|Hads-Ning Herreders Jernbanestrækning]] (Odderbanen) mellem [[Aarhus]] og [[Odder]]. Den lukkede i august 2016 for at blive ombygget til [[Aarhus Letbane]] som del af letbanens strækning Odder-Grenå. Efter forsinkelser i forhold til planen om at åbne i december 2017, åbnede Letbanens etape mellem Odder og Aarhus den 25. august 2018. | ||
[[Fil:DSC 7277--Beder.jpg|300px|thumb|right|Beder, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | [[Fil:DSC 7277--Beder.jpg|300px|thumb|right|Beder, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | ||
Linje 11: | Linje 11: | ||
=== Norsminde Havn === | === Norsminde Havn === | ||
[[Norsminde Havn]] nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved giver biskoppen i Aarhus ret til at opkræve told af skibene, der ankommer til havnen. Frem til 1814 var trafikken til og fra Norsminde Havn større end [[Aarhus Havn]], hvilket blandt andet skyldtes den store korneksport, man havde til Norge fra Norsminde Havn. [[Hads Herred]] producerede store mængder korn, og det var derfor oplagt at benytte Norsminde Havn fremfor Aarhus Havn. Havnen var tættere på, og vejen til Aarhus gennem det nuværende [[Højbjerg]] var en farefuld færd. Højberg blev dengang kaldt [[Skidenpyt]], hvor man skulle igennem et svært tilgængeligt skovområde, hvor der også var | [[Norsminde Havn]] nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved giver biskoppen i Aarhus ret til at opkræve told af skibene, der ankommer til havnen. Frem til 1814 var trafikken til og fra Norsminde Havn større end [[Aarhus Havn]], hvilket blandt andet skyldtes den store korneksport, man havde til Norge fra Norsminde Havn. [[Hads Herred]] producerede store mængder korn, og det var derfor oplagt at benytte Norsminde Havn fremfor Aarhus Havn. Havnen var tættere på, og vejen til Aarhus gennem det nuværende [[Højbjerg]] var en farefuld færd. Højberg blev dengang kaldt [[Skidenpyt]], hvor man skulle igennem et svært tilgængeligt skovområde, hvor der også var en vis fare for overfald og røverier. Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] fra Aarhus benyttede også Norsminde Havn så sent som i 1858, hvor han annoncerede, at Norsminde Pakhus var til salg. | ||
=== Beder Kirke og præstegård=== | === Beder Kirke og præstegård=== | ||
Den oprindelige Beder Kirke er opført omkring 1150 og blev i løbet af 1300-tallet udvidet og restaureret. Kirken blev udvidet mod vest og fik opført et tårn samt et våbenhus. Udvendigt blev kirken kalket gul. I 1794 blev det gamle tårn fjernet og et nyt opført af kirkens ejer, Friedrich Baron Gyldenkrone, hvis initialer kan ses på vestgavlen. | Den oprindelige Beder Kirke er opført omkring 1150 og blev i løbet af 1300-tallet udvidet og restaureret. Kirken blev udvidet mod vest og fik opført et tårn samt et våbenhus. Udvendigt blev kirken kalket gul. I 1794 blev det gamle tårn fjernet og et nyt opført af kirkens ejer, [[Friedrich Baron Gyldenkrone]], hvis initialer kan ses på vestgavlen. | ||
Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900, og fadet i døbefonten er fra midten af 1500-tallet og bærer det habsburgske våben. | Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900, og fadet i døbefonten er fra midten af 1500-tallet og bærer det habsburgske våben. | ||
Linje 22: | Linje 22: | ||
==== Jordbrugets UddannelsesCenter Århus ==== | ==== Jordbrugets UddannelsesCenter Århus ==== | ||
Gartnerskolen i Beder blev oprettet i 1889 | Gartnerskolen i Beder blev oprettet i 1889 under navnet [[Beder Havebrugsskole]]. I 1900 fik skolen statsanerkendelse. Med [[Niels Klougart|Niels Klougarts]] overtagelse af skolen i 1913 begyndte skolen i højere grad at satse på at uddanne unge til gartnere og skiftede navn til Beder Gartner og Havebrugsskole. 1. januar 2008 fusionerede skolen med [[Vejlby Landbrugsskole]] og blev til [[Jordbrugets Uddannelsescenter Århus]]. | ||
I skolens have er af De samvirkende jydske Husmandsforeninger rejst et mindesmærke for forstander og konsulent [[P. Henriksen]], som var forstander fra 1897 og 20 år frem. | I skolens have er af De samvirkende jydske Husmandsforeninger rejst et mindesmærke for forstander og konsulent [[P. Henriksen]], som var forstander fra 1897 og 20 år frem. | ||
Linje 69: | Linje 69: | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
Midt igennem den vestlige del af byen går den meget stærkt trafikerede Beder Landevej, hvoromkring bebyggelsen knytter sig ret tæt i den sydlige del af byen, hvorfor den trafikale situation her virker endnu mere miljøskæmmende. Til gengæld er jernbanen så perifert placeret, at den absolut ingen betydning har for miljøet. | Midt igennem den vestlige del af byen går den meget stærkt trafikerede [[Beder Landevej]], hvoromkring bebyggelsen knytter sig ret tæt i den sydlige del af byen, hvorfor den trafikale situation her virker endnu mere miljøskæmmende. Til gengæld er jernbanen så perifert placeret, at den absolut ingen betydning har for miljøet. | ||
De nye parcelhuskvarterer er præget af blindgader. Disse gader er især i den østlige bydel ofte forsynet med vejtræer og ensartede pyntelige hækafgrænsninger, alt sammen noget der er med til at give kvartererne et grønt og miljøvenligt præg ud over det sædvanlige for parcelhuskvarterer. Vejnettet er næsten overalt asfalteret og kantet med fortove. | De nye parcelhuskvarterer er præget af blindgader. Disse gader er især i den østlige bydel ofte forsynet med vejtræer og ensartede pyntelige hækafgrænsninger, alt sammen noget der er med til at give kvartererne et grønt og miljøvenligt præg ud over det sædvanlige for parcelhuskvarterer. Vejnettet er næsten overalt asfalteret og kantet med fortove. | ||
Linje 93: | Linje 93: | ||
== Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus 2019 == | == Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus 2019 == | ||
[[Fil:Den gamle - nye kro.png|250px|right|thumb|Den gamle kro tæt ved Stationsvej der i dag fungerer som privatboliger. | [[Fil:Den gamle - nye kro.png|250px|right|thumb|Den gamle kro tæt ved Stationsvej, der i dag fungerer som privatboliger. | ||
Foto: Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv]] | Foto: Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | ||
[[Fil:Den gamle smed.png|thumb|250px|right|Den gamle smedje, der i dag fungerer som autohandel. Foto: Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | [[Fil:Den gamle smed.png|thumb|250px|right|Den gamle smedje, der i dag fungerer som autohandel. Foto: Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | ||
Linje 103: | Linje 103: | ||
Der har generelt været en delvis bevaring af ældre bygninger og ejendomme, men nærmest ingen bevaring af gamle erhvervsfunktioner. Man vil hurtigt finde ud af, at de gamle erhvervsbygninger, såsom mejeriet og smedjen, ikke længere har samme funktion som oprindeligt. | Der har generelt været en delvis bevaring af ældre bygninger og ejendomme, men nærmest ingen bevaring af gamle erhvervsfunktioner. Man vil hurtigt finde ud af, at de gamle erhvervsbygninger, såsom mejeriet og smedjen, ikke længere har samme funktion som oprindeligt. | ||
Grundlaget for dette er ikke overraskende, idet den gamle bykerne og de tilknyttede erhverv alle var stærkt afhængige af landbruget, og som tiden gik, blev landbruget også afviklet, | Grundlaget for dette er ikke overraskende, idet den gamle bykerne og de tilknyttede erhverv alle var stærkt afhængige af landbruget, og som tiden gik, blev landbruget også afviklet, hvorfor den oprindelige bykerne blev mere overflødig for byen og fremtidig byudvikling. Mange af de landbrugsafhængige erhvervsbygninger i Beder er dog bevaret; her er de oplagte eksempler smedjen og det gamle andelsmejeri, der i dag huser andre erhverv såsom autohandel og fysioterapi. Dette er også et generelt billede for mange af de andre små erhvervsbygninger og forretninger, der i dag huser anden form for erhverv eller privat bolig. | ||
=== Kulturmiljø – trusler === | === Kulturmiljø – trusler === | ||
Den gamle kro ved Stationsvej, der i dag fungerer som privatboliger, har i meget lang tid haft stor betydning for Beder, hvilket også fremgår af den småmajestætiske, iøjnefaldende arkitektur, der skiller sig ud fra resten af byens bebyggelser. Kroen har lidt under de samme tendenser, som har haft invirkning på bymiljøet. Den er dog bevaret i sin fysiske form, men Beder har i dag ikke kapacitet til at opretholde en kro. Derfor har det kulturmiljø, der fandtes, ikke kunnet overleve, og kroen kan derfor umuligt løfte | Den gamle kro ved [[Stationsvej]], der i dag fungerer som privatboliger, har i meget lang tid haft stor betydning for Beder, hvilket også fremgår af den småmajestætiske, iøjnefaldende arkitektur, der skiller sig ud fra resten af byens bebyggelser. Kroen har lidt under de samme tendenser, som har haft invirkning på bymiljøet. Den er dog bevaret i sin fysiske form, men Beder har i dag ikke kapacitet til at opretholde en kro. Derfor har det kulturmiljø, der fandtes, ikke kunnet overleve, og kroen kan derfor umuligt løfte samme opgave og have samme betydning som tidligere, nemlig som byens midtpunkt. | ||
samme opgave og have samme betydning som tidligere, nemlig som byens midtpunkt. | |||
=== Moderne funktioner og potentialer === | === Moderne funktioner og potentialer === |