Skødstrup: Forskelle mellem versioner

== Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus i 2019 ==

Forsamlingshuset i Skødstrup Sogn står den dag i dag stadig som den gjorde i 1893 og ligger ikke mere end 100 meter fra kirken og præstegården.  

Vosnæsgård er i dag bevaret i sin form og placering. Det er dog tvivlsomt at gården varetager den samme signifikans for Skødstrup/Løgten i dag, som den har gjort tidligere da den har ikke længere den samme beskæftigelsesandel som tidligere. I dag beskæftiger Vosnæsgård sig i stedet meget med specialprodukter som grisekød fra skovgris af særlig kvalitet samt udlejningsboliger. Dette kan tyde på at Vosnæsgård i dag brander sig på sit navn og det faktum at det er en gammel herregård, fremfor det man traditionelt set har forbundet med en herregård.

Disse funktioner har altså ud fra en kulturmiljøvurdering været bevaringsværdige for Skødstrup/Løgten. Enten som en funktion der stadig er anvendelig i dag, herunder præstegården, kirken og forsamlingshuset, eller som et kulturhistorisk varemærke for området, som det ses med møllen i Løgten.

Byens to stationer har samme geografiske placering som set på kortene tidligere i rapporten, men i dag er det to moderne stationer tilknyttet Aarhus Letbane og indeholder alle de moderne teknologiske funktioner der hører til. Der er desuden ingen stationsbygninger tilknyttet.

Da Skødstrup Skole i 1944 bliver til en centralskole, flyttedes skolens placering. Hvor den tidligere lå i Skødstrup by, ligger den i dag mellem Skødstrup og Løgten.  

Brødrene Jacobsens chokoladefabrik eksisterer stadig dog under navnet Carletti. Tidligere lå fabrikken i Løgten, men ligger nu som produktionsvirksomhed udenfor byen.  

Modsat var der flere af de gamle byfunktioner, som ikke længere eksisterer i byerne. Mejeriet, Løgten kro, smedjen og fattiggården er ikke længere synlige i bymiljøet længere. En mulig årsag til disse byfunktioners forsvinden kan være generel modernisering i samfundet, masseproduktion af fødevarer og forbedrede sociale forhold.

De nye byfunktioner der er opstået i Skødstrup/Løgten siden det, der er dokumenteret i Trap Danmark samt de funktioner, der er vokset frem i takt med en højere grad af modernisering og globalisering i Danmark som samfund, kan diskuteres som værende en trussel for byernes historiske kulturmiljø. Behovet for nye byfunktioner i takt med den større modernisering der stadig finder sted, kan med tiden “kvæle” de gamle byfunktioner der ikke længere er behov for, men som stadig kan fungere som kulturarv for området.  

Det kan hertil diskuteres om det gamle forsamlingshus fra 1893 i Skødstrup, der stadig står bevaret som kulturmiljø i byen i dag, kan være i fare grundet byens moderne udvikling. Forsamlingshuset fremstår småt og lettere nedslidt og kunne muligvis være truet af, at et bedre og mere tidssvarende forsamlingssted kunne erstatte dets funktion.  

Under en kulturmiljøbesigtigelse i Løgten støder man også på lejlighedskomplekset “Siloetten”. Bygningen varetager naturligvis en vigtig funktion i forhold til at kunne udbyde boliger til byens beboere, men står samtidig også som en meget iøjnefaldende bebyggelse i bybilledet. Det kan derfor være relevant at diskutere om denne moderne arkitektur, kan fremstå som en trussel for æstetikken i det “gamle” bybillede og true gamle kulturmiljømæssige bygninger som f.eks. møllen, der kunne drukne til fordel for den nye mastodont.