1.778
redigeringer
Banegraven: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Flankeret af gader
Kurt L (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
De første bygninger langs banegravens sydlige side blev opført i 1870'erne nærmest [[Frederiks Allé]] (hed dengang Skanderborgs Chaussé) og Frederiksbroen. Den nye gade blev i 1875 navngivet [[Halls Vej]] efter den tidligere minister C.C. Hall. Banegravens sydlige ”gadeflanke” blev navngivet efter landstingsmedlem og fabrikant [[M.P. Bruun]]. Begge sider af banegraven var del af Bruuns jord. Byrådets tilladelse til at føre Halls Vej helt ned til [[M.P. Bruuns Gade]] blev givet året efter, i 1876. | De første bygninger langs banegravens sydlige side blev opført i 1870'erne nærmest [[Frederiks Allé]] (hed dengang Skanderborgs Chaussé) og Frederiksbroen. Den nye gade blev i 1875 navngivet [[Halls Vej]] efter den tidligere minister C.C. Hall. Banegravens sydlige ”gadeflanke” blev navngivet efter landstingsmedlem og fabrikant [[M.P. Bruun]]. Begge sider af banegraven var del af Bruuns jord. Byrådets tilladelse til at føre Halls Vej helt ned til [[M.P. Bruuns Gade]] blev givet året efter, i 1876. | ||
Banegravens nordlige gade, der blev opført samtidig, fik navnet Kriegersvej og forbandt Orla Lehmanns Allé og Frederiks Allé. Vest for Frederiksbroen blev Morten Børups Gade anlagt og navngivet efter den tidligere rektor for Aarhus Katedralskole. Banegraven endte altså med at blive omkranset | Banegravens nordlige gade, der blev opført samtidig, fik navnet Kriegersvej og forbandt Orla Lehmanns Allé og Frederiks Allé. Vest for Frederiksbroen blev [[Morten Børups Gade]] anlagt og navngivet efter den tidligere rektor for Aarhus Katedralskole. Banegraven endte altså med at blive omkranset mod tre verdenshjørner af gader, der lå direkte ud mod baneterrænet, og var kun adskilt af en skrænt, rækværk og beplantning. Et landskabeligt greb for indfletningen af jernbanen i Aarhus, som endnu hersker. | ||
Et fattigt kvarter | ===Et fattigt kvarter=== | ||
Banegårdsgader har ofte en tendens til at være fattigere kvarterer, og det var også tilfældet med Aarhus dengang. Gaderne var typisk beboet af småkårsfolk, og de historiske billeder viser, hvordan gaderne var bebygget med murstenshuse i to-tre etager med kviste og afdæmpet facadeudsmykning. | Banegårdsgader har ofte en tendens til at være fattigere kvarterer, og det var også tilfældet med Aarhus dengang. Gaderne var typisk beboet af småkårsfolk, og de historiske billeder viser, hvordan gaderne var bebygget med murstenshuse i to-tre etager med kviste og afdæmpet facadeudsmykning. | ||
Af kendte beboere i området var jernbaneingeniør C.G. Bayer med egen villa på Orla Lehmanns Allé (hvor Nordea i dag ligger), og Mormonkirken havde sin første kirke i Morten Børups Gade 14 fra 1877-1957. Halls Vej inkl. alle ejendomme ud mod vejen skulle ende med at blive nedrevet og i stedet opførtes Hallssti. | Af kendte beboere i området var jernbaneingeniør C.G. Bayer med egen villa på Orla Lehmanns Allé (hvor Nordea i dag ligger), og Mormonkirken havde sin første kirke i Morten Børups Gade 14 fra 1877-1957. Halls Vej inkl. alle ejendomme ud mod vejen skulle ende med at blive nedrevet og i stedet opførtes [[Hallssti]]. | ||
Banegraven – og dens direkte forbindelse til havnen – lagde altså bogstaveligt grunden for Aarhus’ fremgang. Men den skulle snart vise sig at være for lille | Banegraven – og dens direkte forbindelse til havnen – lagde altså bogstaveligt grunden for Aarhus’ fremgang. Men den skulle snart vise sig at være for lille. | ||
[[Udvidelser mod syd]] | |||
Udvidelsen af banegraven i begyndelsen af 1920erne er godt beskrevet, når vi ser på strækningen mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og [[Frederiks Allé]], hvorimod strækningen mellem Frederiks Allé og vestpå ikke har fået den store opmærksomhed i litteraturen. | |||
På strækningen øst for [[Frederiksbroen]] mellem Hovedbanegården og Frederiks Allé var det især de mange boliger, som blev revet ned og Hallsvej, som blev reduceret til Hallssti, som har fået opmærksomhed. | |||
Strækningen vest for Frederiksbroen havde færre ejendomsnedrivninger, men måtte til gengæld fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1928 her døje med anlæggelsen af [[Godsbanegården]] i [[Mølleengen]] og projektet med anlæg af [[Ewaldsbroen]] og forlægning af [[Læssøesgade]]. | |||
Strækningen vest for Frederiksbroen havde færre ejendomsnedrivninger, men måtte til gengæld fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1928 | |||
==Henvisninger== | ==Henvisninger== | ||
