11.873
redigeringer
Bernhard Arp Sindberg (1911-1983): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Bernhard Arp Sindberg (1911-1983) (vis kildekode)
Versionen fra 28. aug. 2019, 08:18
, 28. august 2019ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Cjk flyttede siden Bernhard Arp Sindberg til Bernhard Arp Sindberg (1911-1983)) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I 1938 reddede den blot 26-årige aarhusianer '''Berhard''' Arp '''Sindberg''' omkring 6.000 kinesere fra den frygtelige Nanjing-massakre, japanernes brutale erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren skønnedes at have kostet omkring | I 1938 reddede den blot 26-årige aarhusianer '''Berhard''' Arp '''Sindberg''' omkring 6.000 kinesere fra den frygtelige Nanjing-massakre, japanernes brutale erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren skønnedes at have kostet omkring et sted mellem 40.000 og 200.000 kinesere livet. | ||
Født 19. februar 1911 i Aarhus - død 1983 i USA | Født 19. februar 1911 i Aarhus - død 1983 i USA | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
For at undgå de japanske bombardementer fandt Sindberg og en tysk kollega, Karl Günther, som han havde mødt hos F.L. Smidth, på at flage på taget af den tomme fabrik med Dannebrog og det tyske hagekorsflag. | For at undgå de japanske bombardementer fandt Sindberg og en tysk kollega, Karl Günther, som han havde mødt hos F.L. Smidth, på at flage på taget af den tomme fabrik med Dannebrog og det tyske hagekorsflag. | ||
Japanerne nærede respekt for tyskerne og undlod derfor at angribe bygningen. Da civilbefolkningen blev opmærksom på dette, søgte de tilflugt på fabrikken, og dermed var Sindbergs og Günthers redningsaktion i gang. Omkring | Japanerne nærede respekt for tyskerne og undlod derfor at angribe bygningen. Da civilbefolkningen blev opmærksom på dette, søgte de tilflugt på fabrikken, og dermed var Sindbergs og Günthers redningsaktion i gang. Omkring 10.000 søgte tilflugt ved Sindberg og hans tyske kompagnon. Der blev oprettet et lille hospital på fabrikken for krigens kinesiske flygtninge, som her blev forsynet med mad, medicin og fornødenheder fra Røde Kors. Nyere forskning tyder på, at hovedparten af de 10.000 kinesere, der søgte tilflugt i lejren, som Sindberg stod for, sandsynligvis ville have klaret sig igennem med livet i behold uden Sindbergs indsats, men de ville ikke have klaret sig igennem uden alvorlige ar på sjælen.* | ||
Japanerne tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt. | Japanerne tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt. | ||
Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset. | Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset. | ||
''* Sindberg- Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38 af Peter Harmsen, 2019, Lindhardt og Ringhof.'' | |||
[[Kategori: Personer]] | [[Kategori: Personer]] | ||
