Skolevæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner

I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år, og den varede ved indtil konfirmationen.   

De nye skolelove stillede også krav om regelmæssig skolegang, enten en halv dag fra mandag til lørdag eller en hel dag hver anden dag ugen igennem. Kravene til indholdet af undervisningen blev også øget. Alle børn skulle lære læsning og kristendom som hidtil, men nu skulle de også bl.a. have skrivning, regning og sang, hvis læreren ellers kunne synge.  

De nye love krævede en nyordningen af '''skolevæsenet i Aarhus'''. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler, [[Wolters privatskole|Wolters]] eller [[Windings privatskole|Windings]], eller på byens [[Fattigskolen i Grønnegade|fattigskole]].  

Planen ville blive dyr at realisere, og ovenpå de bekostelig Englandskrige og den danske statsbankerot i 1813 var der ingen penge at investere i skoler - heller ikke i Aarhus. Skolekommissionens plan blev derfor lagt i mølposen.  

[[Fil:Lærer Johan Michaelsen, fotograf Iver Frederik Dresler, ca. 1870.jpg|200px|thumb|left|[[Johan Michaelsen]] blev ansat som lærer ved byens [[Fattigskolen i Grønnegade|fattigskole]] i 1845 og han forblev lærer her indtil sin død i 1887.]]

Lige lidt hjælp det. Skoledirektionen havde besluttet sig, og med det kongelige kancellis godkendelse blev skoleplanen for Aarhus godkendt i maj 1818. Aarhus måtte kigge langt efter en realskole.   

Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade]] [[Skolegade 44|44]]. I [[Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsen]]s gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.

[[Fil:Borgerdrengeskolen, Vestergade 23, ca. 1880, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|I det nu nedrevne [[Vestergade]] [[Vestergade 23|23]] fik den ene af byens to første borgerskoler til huse. Her er en af drengeklasserne fotograferet med deres lærerinde omkring 1880.]]

Overtrådte børnene reglerne, eller var de blot dovne og usædelige, blev de straffede.  

I 1835 fremlagdes en anmodning fra skolekommissionen om oprettelse af to klasser på Friskolen. Hidtil havde det heddet sig, at de 72 drenge og 69 piger blev undervist sammen, men nu anmodede man altså om adskillelse imellem kønnene.

De stærkt polariserede skoler oplevede dog snart, at der manglede et mellemled imellem den bedre borgerskole og den mangelværdige friskole. Der opstod ønsker på begge sider af disse. Derfor blev mellemskolen oprettet i 1844. Her var der mulighed for at få en lidt bedre uddannelse for de børn hvis forældre, som det hed sig, stod almuen nærmest.

[[Fil:Borgerskolen, Vestergade 23, 1907.jpg|350px|thumb|left|I 1846 blev borgerskolen delt i tre: En højere Borgerdrengeskole, lavere Borgerdrengeskole og en Borgerpigeskole. De tre skoler var i starten samlet i [[Vestergade]] [[Vestergade 23|23]], som her er fotograferet i et frikvarter i 1907.]]

Friskolen blev imens sine hidtidige lokaler i Vor Frues hospitalsbygninger.

Den nye skoleorganisering viste sig ikke at være en holdbarløsning, da indbyggertallet efter 1847 begyndte at stige markant. I løbet af de næste 30 år, skulle det vise sig at blive tredoblet. Antallet af skolepligtige børn steg dermed også eksplosivt i perioden. Hvor der i 1848 var 1100 skolepligtige børn i byen, mens antallet steg til hele 5234 i 1888.  

Opførelsen af den nye friskole i [[Paradisgade]] blev derfor påbegyndt og skolen blev indviet i november 1862.

Navnet fattigskole blev aldrig officielt, i stedet ændrede Friskolen navn til Byskole. Skolen i Paradisgade blev bygget betydelig mindre end de senere opførte skoler og i takt med at indbyggertallet steg, viste den sig derfor også hurtigt at være for lille. I 1878 besluttedes det, at opføre endnu en byskole i Aarhus. Denne skulle give et tilbud til de børn, der boede i den sydlige bydel, frem for Paradisgades skole i den nordlige. Det blev derfor valgt, at den nye byskole – [[Søndre Byskole]] – skulle være beliggende i [[Valdemarsgade]].

Skolen i Valdemarsgade var dog ikke en tilstrækkelig udvidelse, og der var brug for flere lokaler i den sydlige del af byen, der i disse år var i rivende udvikling. Hertil blev [[Frederiks Allés Skole|skolen]] på [[Frederiks Allé]] opført i 1883/84, med fælles fritliggende gymnastikhus med skolen i Valdemarsgade. Dette fælles gymnastikhus var dog uden loft, og var derfor en kold fornøjelse om vinteren. Skolerne i Valdemarsgade og på Frederiks Alle blev i 1961 sammenlagt til [[Brobjergskolen]].

[[Fil:Ny Munkegades Skole 1910, fotograf Thorkild Svendsen.jpg|300px|thumb|left|I 1890 kunne [[Ny Munkegades Skole|en ny borgerskole]] indvies i [[Ny Munkegade]]. I dag huser den gamle drenge skole, den tidligere pigeskole [[Elise Smiths Skole]].]]

Skolen i Ny Munkegade blev nedlagt i 1988, og blev i 1992 opkøbt af [[Elise Smiths Skole]], som i dag holder til i den gamle drengeskole.

Det var ikke kun drengene fra Vestergade der fik nye omgivelser, også Borgerpigeskolen flyttede adresse. I 1897 blev ønsket om en nye Borgerpigeskole fremlagt og i 1898 blev denne fastlagt til at skulle ligge på [[Bispetoften]], i den sydlige del af [[Vester Allé]]. Dette blev en realitet i 1900, hvor Borgerpigeskolen blev indviet i [[Christiansgade]]. Denne blev den første skole i Aarhus hvor alle lokaler fandtes i samme bygning.  

De mange tiltag gik primært på, at gøre plads til alle byens skolepligtige børn. Den anden del af det aarhusianske skolevæsenets problemer, stod i den voksende dualisme imellem borgerskolerne og de betalingsfri byskoler. I 1824 havde der været 314 elever i borgerskolerne, og ca. ligeså mange i friskolen. I 1900 var der ca. 600 elever i borgerskolerne, imod 4400 i byskolerne. Dette medførte at borgerskolens elever uddannelsesmæssigt, nu begyndte at lægge en stor distance til deres jævnaldrende i friskolerne. Udover det store spring imellem elevantallet, var borgerskolens undervisning heldags, imod eleverne i friskolens halvdags.

[[Fil:Jakob jensen.jpg|250px|thumb|right|Den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] var en af de [[Socialdemokratiet|socialdemokrater]], der stod i spidsen for en reformering af det aarhusianske skolevæsen. 'Borgerskolen' blev fra 1909 betegnelsen for ALLE kommunens skole, og var modsat tidligere ikke længere en betalingsskole.]]

I 1905 stillede det Socialdemokratisk forbund krav om undervisningsligestilling imellem byskolerne og borgerskolerne, herefter blev borgerskolens undervisningsplan indført i byskolerne. I 1906 besad Socialdemokratiet halvdelen af byrådsmandaterne, og den nye udvalgsformand borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] satte sig det mål, at indskrivningen i borgerskolerne skulle standses. Dette blev i 1909 vedtaget, og bragte dermed en dæmper på de to skolers gamle dualisme. Efter 1909 blev borgerskole det officielle navn for ALLE kommunens skoler. Nu bestod det officielle kommunale skolevæsen af; Borgerskolen, mellem- og realskolen.

Den store fokus på, og homogeniseringen af, skolevæsenet i Aarhus medførte også, at en langt større del af de skolepligtige børn faktisk kom i skole. Dette betød, at man i 1911 igen indgav en indstilling om bemyndigelse til oprettelse af en ny borgerskole.  

Man havde regnet sig frem til, at hvis den positive udvikling i elevantallet fortsatte, så ville man allerede i 1913 være løbe tør for plads i de nuværende skoler. Det blev hurtigt vedtaget, og den nye skole skulle ligge på det gamle [[Epidemisygehuset i Munkegade|epidemisygehus]] grund ved [[Samsøgade]]. I Januar 1912 blev skitserne til den nye skole fremført af arkitekten [[Ludvig Adolph Petersen]], og april 1914 blev den nye skole på Samsøgade indviet. Dette skete med skolekommissionens formand [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|pastor Laursen]] citat fra ’’Den grimme ælling’’; ''”Der er kommet en ny! Den ny er den smukkeste!''”.

En skoles historie kan fortælle meget om det omkringliggende områdes historie. Det gør sig også gældende for nordbyens skoler - [[Nørre Boulevards Skole|Nørre Boulevards]], [[Finsensgades Skole|Finsensgades]] og [[Skovvangskolen]] - hvis anlæggelser i 1893, 1907 og 1937 fortæller historien om Aarhus’ gradvise udvikling nord for [[Randersvej]], udenfor og væk fra den gamle bykerne.

Denne udvikling afspejlede sig bl.a. i den fortsatte stigning i antallet af skolebørn byskolerne oplevede indtil sidst i 1950’erne. Stigningen skyldtes Aarhus’ generelle befolkningstilvækst, de store årgange fra sidst i 1930’erne og besættelsesårene og endelig længere skolegang. Denne udvikling vendte i 1960’erne, hvor mange skoler på kort tid næsten halveredes i størrelse, i takt med at stadig flere familier flyttede fra byen ud til forstæderne.  

Da [[Nørre Boulevards Skole]], der indtil 1962 hed Nørrebrogades skole, blev indviet 4. maj 1893, havde det været en billig skole at opføre. Med en pris på 56.000 kr. var man således sluppet med omkring 40 % af hvad ”skolepaladset” i [[Ny Munkegade]], en betalingsskole, kostede at opføre året efter - selvom de to skoler med 14 klasseværelser var lige store.

Igennem hele sin eksistens var Nørre Boulevards skole en lille skole. Det højeste elevtal nåede den i 1935 med 703 elever, et tal, der indtil lukningen 1976 holdt sig omkring 400-500.

[[Finsensgades Skole]] var [[Trøjborg]]s første skole. Dens åbning 12. juli 1907 blev markeret på højtidelig vis, ved at nye elever sammen med deres lærere i fælles trop marcherede fra deres gamle skoler i Nørrebrogade, [[Vestergade]] og Paradisgade til den nye skole.

Herfra faldt elevtallet støt, indtil det ved skolens lukning 17. juni 1988 var på cirka 300. Dermed var det dog ikke slut med skolegangen i Finsensgade, for ved samme lejlighed overtoges ejendommen af den private [[N. Kochs Skole]], der fortsat holder til på adressen.

Det havde allerede været på tale i nogle år, da man i 1933 besluttede at opføre en ny skole til aflastning af de eksisterende skoler i nordbyen. Resultatet blev [[Skovvangskolen]], en stor skole i modernistisk stil, der, da den stod færdig i 1937, kunne modtage elever fra både Finsensgades, Samsøgades og Nørrebrogades skoler.

Skovvangskolens størrelse kulminerede i årene 1945-55, hvor elevtallet nåede op omkring 1600. Siden er det faldet støt, og på den måde har skolen fulgt den generelle udvikling for elevtallene i Aarhus’ skoler. Skovvangskolen fungerer stadig som en almindelig folkeskole, og udgør i dag den daglige ramme for omkring 600 elever.

[[Fil:Ludvig Adolph Petersen.jpg|150px|thumb|right|Arkitekten [[Ludvig Adolph Petersen]] stod i perioden 1903-1921 bag fem store skolebyggerier i Aarhus: [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i 1903, [[Finsensgades Skole]] i 1907, [[N.J. Fjordsgades Skole]] i 1910, [[Samsøgades Skole]] i 1914 og endeligt [[Læssøesgades Skole]] i 1921.]]

1862 blev et skelsættende år i Aarhus’ historie. Det var året, hvor jernbanen kom til byen og den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegårdsbygning]] blev placeret på byens sydligste grund. Herefter gik det stærkt. Blot 50 år senere var store dele af det [[Frederiksbjerg]] vi kender i dag udbygget og lagt ind under [[Aarhus Kommune]], ligesom to nye og hidtil uset store store byskoler var blevet opført i området.

Som den første af Frederiksbjergs nye byskoler blev [[Ingerslevs Boulevards Skole]] indviet i 17. august 1903 under navnet Frederiksbjerg Byskole. [[Johannes Clausen|Biskoppen]], [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|borgmesteren]] og andre aarhus-spidsere kunne høre formanden for skolekommissionen [[Marinus Theodor Christiansen Lyngby|pastor Lyngby]] takke [[Aarhus Byråd|byrådet]], skoleudvalget og naturligvis Gud. Pastoren erklærede de tidligere tiders tørre ''”Indterpning”'' for død og understregede videre: ''”Vi slår ikke det gode ind i Børnene, vi elsker det frem.”'' Også overlærer [[Hans Carl Petersen|H.C. Petersen]] fik ordet ved indvielsen, og med en tak til byen for det store og smukke offer som skole var, henvendte han sig til børnene (som ikke var til stede ved den højtidelige indvielse): ''”Vis i al jeres Færd, at I er taknemlige for de gode Forhold, I kommer til at arbejde under.”''

[[Fil:Ingerslevs Boulevards Skole, fotograf Hans Andersen Ebbesen, ca. 1904.jpg|300px|thumb|left|[[Ingerslevs Boulevards Skole]] var i 1903 den første skolebygning til at blive opført på det nybyggede [[Frederiksbjerg]].]]

Frederiksbjerg fortsatte med at vokse, hvilket medførte, at L.A. Petersen måtte i gang med tegningerne til endnu en byskole – [[Læssøesgades Skole]], der kunne indvies i 1921. De tre skole havde gennemsnitligt 1000 elever hver i perioden 1930-1955. For at imødekomme byens stigende befolkningsantal, der i 1941 havde rundet [[Aarhus’ borger nr. 100.000|de 100.000]], blev [[Sct. Annagades Skole]] oprettet i 1950. Bygningerne, der tidligere havde huset [[Amtssygehuset]], fik i løbet af 1950’erne tilføjet to gymnastiksale, en aula og en forlængelse af hovedbygningen.

Også Læssøesgades Skole har flere gange været lukningstruet og i 2016 må Frederiksbjerg sige farvel til en anden af L.A. Pedersens smukke gamle skoler – nemlig N.J. Fjordsgades Skole. Fjordsgades Skoles elever får dog ikke langt til deres nye moderne byskole, der under navnet [[Frederiksbjerg Skole]] opføres, hvor Sct. Annagades Skole tidligere lå.

'''Nordbyen'''