9.515
redigeringer
Elektricitet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
(→kilder) |
mNo edit summary |
||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet [[Elsam]]. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt. | I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet [[Elsam]]. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt. | ||
Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v. | Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v. | ||
=== Varmeplan Århus === | |||
Det kommunale varmeforsyningsområde var blevet kraftigt udvidet ved kommunesammenlægningen i 1970, da de tidligere forstadskommuner afleverede næsten lige så mange fjernvarmeforbrugere og et lige så langt fjernvarmenet, som man havde i forvejen. | |||
I 50-året for etableringen af fjernvarmen i Aarhus fremlagde Aarhus Kommune en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, Varmeplan Århus. Hovedsynspunkterne gik ud på, at Studstrupværket skulle udbygges med 2 store blokke, og at der herfra skulle ledes fjernvarme ind til Aarhus gennem et 71 km langt ringrør. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. | |||
I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus, og anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985. Første lånepulje på 190 millioner blev optaget i september 1982 i den Europæiske investeringsbank. Den 18. maj 1983 lånte Aarhus Kommune 150 millioner i kommunekreditforeningen til fortsat finansiering af byens varmeplan. Det var et kæmpe projekt kommunen kastede sig ud i, og det har betydet investeringer på alt i alt to milliarder. | |||
==kilder== | ==kilder== | ||
