Anonym

Studsgade 27: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Studsgade 27 (vis kildekode)

Versionen fra 2. maj 2019, 11:43

87 bytes tilføjet ,  2. maj 2019
Sektionsopdeling og oprydning. Unødvendig kildehenvisning i brødtekst henvist til noter i stedet.
mNo edit summary
(Sektionsopdeling og oprydning. Unødvendig kildehenvisning i brødtekst henvist til noter i stedet.)
Linje 27: Linje 27:


I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.<ref>Brandtaksationsnummer 120 i 1761</ref>
I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.<ref>Brandtaksationsnummer 120 i 1761</ref>
=== Holmsted Høst-familien ===


Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>
Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>
Linje 41: Linje 43:
Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 det gamle Gardius? kaldet ejes af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke.  
Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 det gamle Gardius? kaldet ejes af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke.  
Gården består af:
Gården består af:
Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.
I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer.


* A. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
* A. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
Linje 48: Linje 54:
Den samlede vurdering: 860 rigsdaler sølv.
Den samlede vurdering: 860 rigsdaler sølv.


Gården bliver i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Der kan her muligvis være tale om provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].
=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===


Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1834 fremgår det, at den 53 årige provst og sognepræst Jens Christian Brix bor sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.
Gården bliver i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].


Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1840 fremgår det: at den 60 årige consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]] Jens Christian Brix bor sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.
I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for nr. 182.</ref>


Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1845 fremgår det: at den 64 årige præst J. C. Brix, født i Kærby, Randers amt bor sammen med sin [2.] kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.
I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]], fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.<ref>Folketælling i 1840 for nr. 182.</ref> 


I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.<ref>Folketælling i 1845 for nr. 182.</ref>
== Erichsen, Bach og Aarhus Kommune ==
I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].
I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].


Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.
I 1870 står værtshusholder Dragsted som ejer af det gamle [2.] husnummer 182A, det nye [3.] husnummer 27 og [2.] matrikelnummer 978 [nu 974A].
 
I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer. I 1870 står værtshusholder Dragsted som ejer af det gamle [2.] husnummer 182A, det nye [3.] husnummer 27 og [2.] matrikelnummer 978 [nu 974A].


=== Risiko for nedrivning ===
=== Risiko for nedrivning ===
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/49214"