9.451
redigeringer
Studsgade 27: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer. | Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer. | ||
== Historisk gennemgang == | |||
I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Disse var beregnet som boliger til fattige enker, og var blevet skænket til dette formål af [[Maren Clemensdatter]], som var enke efter borgmester [[Anders Lydichsen]]. I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. | I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Disse var beregnet som boliger til fattige enker, og var blevet skænket til dette formål af [[Maren Clemensdatter]], som var enke efter borgmester [[Anders Lydichsen]]. I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
I tiden 1827-37 var gården ejet af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, og i 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]]. | I tiden 1827-37 var gården ejet af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, og i 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]]. | ||
I | Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål. | ||
=== Handel med ejendommen === | |||
* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr. | |||
* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr. | |||
* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr. | |||
* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr. | |||
=== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen === | === Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen === | ||
