525
redigeringer
Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
tekstjustering billedjustering
Priess (diskussion | bidrag) |
Klan (diskussion | bidrag) m (tekstjustering billedjustering) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Postkortgengivelse af Langelandsgades Kaserne 1910.]] | |||
[[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1910.jpg| | |||
Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet Artillerikasernen efter tegning af arkitekterne A. J. Müllertz og S.F. Kühnel. Den var et led i det omfattende århusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]]. | Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet Artillerikasernen efter tegning af arkitekterne A. J. Müllertz og S.F. Kühnel. Den var et led i det omfattende århusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]]. | ||
| Linje 8: | Linje 7: | ||
Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med byens badeanstalter, hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold. | Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med byens badeanstalter, hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold. | ||
===Indkvartering=== | ===Indkvartering=== | ||
| Linje 15: | Linje 13: | ||
Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen: | Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen: | ||
*1889-1923 3. Artilleriafdeling [[Fil:Fra Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1920.jpg| | *1889-1923 3. Artilleriafdeling [[Fil:Fra Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1920.jpg|300px|thumb|right|Langelandsgades Kaserne set fra gården 1920.]] | ||
*1923-1940 3. Feltartilleriafdeling | *1923-1940 3. Feltartilleriafdeling | ||
*1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling | *1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling | ||
| Linje 30: | Linje 28: | ||
*1993 Århus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne | *1993 Århus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne | ||
[[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1944.jpg|300px|thumb|right|Langelandsgades Kaserne efter luftangrebet 1944.]] | |||
[[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1944.jpg| | |||
===Rømning=== | ===Rømning=== | ||
I 1989 blev bygningerne rømmet definitivt af militæret, hvorefter kasernens fremtid skulle afgøres. Det blev overvejet helt at rive den gamle kaserne ned, så universitetet kunne opføre nye bygninger på det store areal. Disse overvejelser blev imidlertid mødt med kritik, blandt andet i kulturhistoriske kredse, og en nedrivning blev forhindret. I 1993 overgik bygningerne til Århus Universitet, der foretog en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen. De af tyskerne opførte træbarakker måtte lade livet. | I 1989 blev bygningerne rømmet definitivt af militæret, hvorefter kasernens fremtid skulle afgøres. Det blev overvejet helt at rive den gamle kaserne ned, så universitetet kunne opføre nye bygninger på det store areal. Disse overvejelser blev imidlertid mødt med kritik, blandt andet i kulturhistoriske kredse, og en nedrivning blev forhindret. I 1993 overgik bygningerne til Århus Universitet, der foretog en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen. De af tyskerne opførte træbarakker måtte lade livet. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Forfatter og ophav: ''Jesper Toft Hansen og Per Priess'' (oversigt over indkvartering) 2008 | |||
*Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997 | *Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997 | ||
*Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05681383 Bestil materiale] | *Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05681383 Bestil materiale] | ||
