Aarhus Å: Forskelle mellem versioner

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maakse nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''  

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åen forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloakker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.